Interesseret i at blive kontaktet med relevante boliger før alle andre?
LukSmart i en fart! Det kan du hurtigt blive, hvis du rykker ind i denne 2V’er i Tårnby. Boligen er i rigtig pæn stand, så du kan fra første dag nyde lejlighedens kvaliteter, der er ganske mange:
Både badeværelse og køkken er rummelige og i moderne stil. Stue og værelse har vinduespartier mod vest og ikke noget, der skygger for lyset. Tværtimod – for ejendommen grænser op til et villakvarter. Du ser med andre ord ikke på mursten, men har derimod udsigt til haver og træer, der folder årstidernes farver ud.
Naboskabet med haverne betyder også, at der er stille i opholdsstuen og i soveværelset. På samme tid træder du fra opgangen ud i et nabolag, der har meget at byde på, herunder flere supermarkeder at vælge imellem. Lokalt har du også svømmehal og bibliotek samt spisesteder og take-away fra det globale køkken. På cykel rammer du såvel fælledens vilde natur som strandparkens beach-miljø efter 10 minutter. Nærmest lige uden for opgangsdøren kører busser hyppigt mod City. Du kan på fem minutter cykle til Tårnby Station med eksprestog til Hovedbanegården. Og du kan selvfølgelig vælge den sunde model og cykle til Indre By – det tager godt 20 minutter.
Lejlighedens smarte indretning møder du, så snart du træder indenfor. Entréen fordeler til badeværelse, køkken og stue. I badeværelset har du muret bruseniche, og der er naturligt lysindfald takket være højt placerede glasbyggesten. Det tosidede køkken giver dig god plads til dine gastronomiske talenter. Køkkenet er desuden udstyret med vaskemaskine, så du slipper for at rende på trapper med vasketøjet.
Entréen forbinder til både køkken og stue med franske vitrinedøre. Resultatet er, at lyset flyder frit og dagen igennem stemmer lejligheden i dur. Stuen er et dejligt regulært opholdsrum med plads til hygge, spisebord og sofahjørne. Nemt at indrette er også soveværelset, hvor du uden problemer har plads til dobbeltseng og tøjskabe.
Den U-formede ejendom omkranser et gårdmiljø, der ligesom lejligheden er orienteret mod villakvarteret. Gården er solrig både eftermiddag og aften, og der er rig mulighed for afslappende sommerhygge og grillaftener.
Udskrivningsprocent (%) | 23,10 |
Kirkeskat (%) | 0,61 |
Grundskyldspromille (‰) | 24,000 |
Vuggestue 0-2 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 3.434 |
Børnehave 3-5 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 1.746 |
Daginstitution 0-2 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 3.434 |
Daginstitution 3-5 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 1.746 |
Antal folkeskoler (Antal) | 8 |
Antal normalklasser (Antal) | 213 |
Gennemsnitlig skolestørrelse (Antal) | 580 |
Gennemsnitlig klassekvotient (Antal) | 21,8 |
Aleksander Korsholm
Estate Amager Aps - Kongelundsvej
Salgschef