Sønderskovvej ligger i den attraktive, 'gamle' del af Lystrup klos op ad den skønne løvskov, vejen har fået sit navn efter.
Du kommer også til at bo tæt på de øvrige bekvemmeligheder, som binder hverdagens sammen i denne rummelige treværelses lejlighed, der er velindrettet, lys og indbydende.
Via svalegang og entré træder du ind i lejlighedens alrum/fordelingsgang, der har forbindelse til samtlige af boligens rum. Her er dog alligevel plads til et godt spisebord i forbindelse med boligens køkken, som er velindrettet og har pænt med bord- og skabsplads. Lejligheden rummer også to værelser - det ene med et godt, indbygget skab og begge med pænt, lyst parketgulv og fine lysindfald. Ydermere kan du glæde dig over det nydelige badeværelse, der er indrettet med bruseniche og opbevaringsplads under vasken.
Sidst men bestemt ikke mindst byder lejligheden også på en skøn stue. Her når udelyset langt ind i rummet, der har flot, lyst parketgulv og god plads til det bløde sofaarrangement og et hyggeligt læsehjørne. Fra stuen er der udgang til hjemmets vestvendte altan, hvorfra der er en skøn udsigt til skoven.
Ejendommen byder også på gode fællesarealer med vaske- og tørrekælder, græsplæne og gode parkeringsmuligheder, ligesom der til lejligheden følger et depotrum i kælderen.
Du flytter ind i et attraktivt nabolag i gåafstand til gode indkøbsmuligheder, det lokale idrætscenter og til Lystrup Skole. Det meste nås via det velfungerende stisystem, der binder nærmiljøet sammen. Lejligheden ligger tilmed naturskønt. Som nævnt når I hurtigt Lystrup Sønderskov til fods, hvor der er et væld af skønne stier til gang og løb, ligesom du får fine muligheder for at lufte den firbenet ven, idet hunde både er velkomne under trækronerne og i ejendommen. Ydermere er der bare 500 meters gang til nærmeste stoppested for Letbanen, ligesom der er nem adgang til motorvejsnettet.
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse