Sommerhus i Nordmarken med havudsigt!
Flot Stenhøjhus fra 2001, ombygget i 2011 med tilbygget udestue med en flot havudsigt hen over lyngarealer. Sommerhuset er på hele 93 m2 og er beliggende på en, for området delvis ugeneret naturgrund på 1.524 m2 i Nordmarken, tæt på øens flotte 18 hullers golfbane og kort afstand til dejlig badestrand. Nordmarken har med sin alsidige natur noget for enhver smag, med åbne hedearealer, strand, skov og lyng og i cykelafstand til Østerby Havn med indkøb, restauranter, fiskehandler, Marina mv. Området har desuden en god og aktiv grundejerforening.
Huset er særdeles godt vedligeholdt og fremtræder meget præsentabelt og indeholder et lille indgangsparti , stor dejlig stue med loft til kip og godt lysindfald og med adgang til lille hems, pænt køkken med anretterø, badeværelse med brusehjørne og sauna, soveværelse og 2 værelser. Skøn udestue i forbindelse med stuen og herfra udgang til en dejlig meget stor terrasse, hvor sommeren kan nydes med hyggelige grillaftener og med udsigt over havet og naturen. Huset opvarmes med elvarme, luft til vand varmepumpe og brændeovn. Der er indlagt fibernet.
Derudover et lille udhus.
Huset er pt. udlejet gennem Sol & Strand og er helt sikkert et godt udlejningspotentiale.
Alt i alt et lækkert sommerhus i et af øens populære sommerhusområder.
Som husejer på Læsø tilbyder Læsø Kommune mulighed for Ø-kort, der giver adgang til rabatter på færgebilletten. Se mere info herom på Læsø Færgens hjemmeside.
Har du spørgsmål eller ønsker du en fremvisning er du velkommen til at kontakte Poul-Erik Larsen på tlf. 20 28 26 80 eller Peter-Christian Pedersen på tlf. 20 14 29 99.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingOm kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse