Fantastisk sommerhus beliggende på en dejlig sydvendt grund i det skønneste sommerhusområde. Huset er beliggende få minutters gang fra øens bedste badestrand, og samtidigt i gå/cykelafstand til Vesterø Havn. Den gode børnevenlige badestrand ved Kongevejen er den flotteste på øen. Grunden er på hele 2.225m2 og henligger som en dejlig, sydvendt, solrig naturgrund, hvor der er hyggelige læ-kroge, terrasser, flotte træer og god afskærmning, således man befinder sig helt ugeneret. Grunden støder op til et fællesareal mod sydøst, som ikke kan bebygges. Huset er beliggende på en stille sidevej, og området har en god og velfungerende grundejerforening, som står for vejvedligehold mv.
Huset er Kalmarhus, oprindeligt opført i 1990, og tilbygget med en ny længe i 2021, så det har hele 106m2. Huset har i forbindelse med renoveringen fået nyt køkken med kogeø, flere nye træ/alu vinduer, renoveret stue og badeværelse samt fået tilbygget stue samt 2 værelser. Huset er opført i gode materialer, så det kan bruges sommer såvel som vinter. Der er en god og hyggelig atmosfære i huset med afdæmpede farver og fin indretning med udsigt til naturgrunden.
Huset indeholder en entre i åben forbindelse til stuen med loft til kip, flotte trægulve, sofaafdeling og udgang til de store terrasser som giver gode uderum. Endvidere nyt og stilfuldt køkken med gode hårde hvidevarer bl.a. integreret opvaskemaskine og vaskemaskine, samt en hyggelig spisekrog foran brændeovnen, varmepumpe og med ovenlysvindue og god udsigt til grunden. Badeværelse men ovenlysvindue, renoveret med nyt mikrocementgulv med gulvvarme, nyt møblement og væghængt toilet. 2 værelser. I tilbygningen er der ligeledes 2 værelser, så man har mulighed for at være ca. 8-10 personer i huset. Værelserne i tilbygningen har en god størrelse, med skabe og en lille kontorplads.
Udvendigt har huset flere gode, store terrasser omkring huset bygget rundt om træer, som giver en god effekt, samt en separat terrasse mod vest. Der er desuden 3 små fine udhuse med indeholder udhus, værksted samt et skur med "krea-rum" til børnene, samt en tilhørende udebruser med varmt vand.
Alt i alt et skønt fristed med en super god størrelse og en herlig beliggenhed.
Som husejer på Læsø tilbyder Læsø Kommune mulighed for Ø-kort, der giver adgang til rabatter på færgebilletten. Se mere info herom på Læsø Færgens hjemmeside.
Har du spørgsmål eller ønsker du en fremvisning er du velkommen til at kontakte Poul-Erik Larsen på tlf. 20 28 26 80 eller Peter-Christian Pedersen på tlf. 20 14 29 99.
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse