Hyggelig og charmerende lystejendom med hestefolde og skøn natur - kort afstand til Billund
Er drømmen at få hesten hjem eller at have et stort værksted, så kig nærmere på denne fine ejendom på Høgelundvej 42...
Her finder du en hyggelig lystejendom på godt 3 ha. med hestefolde, egen stald på 124 m2 med tre store bokse og varmt sadelrum samt stor løsdrift på skøn fold med læbælter og adgang til flere fine folde.
Ejendommen ligger omgivet af smuk natur, der nemt kan bruges på hesteryg eller cykel/gåben.
Det fine stuehus med gesimser og smukke teracotta farvede bygningsfacader fremstår i flot harmoni med de hvidmalede vinduer og det sorte tag. Der er gulvvarme overalt i boligen, der rummer 3 gode værelser, køkken med spiseplads, badeværelse, samt stor stue. Førstesalen indeholder 70 m2 uudnyttet tagplan, som kan indrettes, såfremt man ønsker flere værelser.
Fra baggangen i boligen er der udgang til en overdækket terrasse, der forbinder boligen med et 45 m2 multirum/saddelrum/vaskerum og den fine stald, der nemt kan omdannes til værksted, grundet sin stålspærskonstruktion og port i gavlen, - så bygningen har mange anvendelsesmuligheder.
Den sydvendte, overdækkede terrasse og arealerne omkring ejendommen, giver grobund for det gode udeliv og dyrehold hvad enten det er almindelige husdyr eller man ønsker heste, køer eller får.
Omgivelserne er præget af den rolige natur - og man kommer rundt på de kommunalt vedligeholdte grusveje - så uanset om det er hunden, ´hesten eller cyklen, der skal luftes, er der mange muligheder med udgangspunkt i ejendommens placering.
Indkøb og skole kan nåes på 8-10 minutters kørsel i enten Filskov eller Billund og der er 15 minutter til Give eller Grindsted, så ejendommen er godt placeret på landet mellem byerne.
Vi glæder os til at fremvise denne dejlige bolig på landet...
Kontakt os på 7533 1477 for en fremvisning!
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Elke Skytte
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse