Charmerende enderækkehus med god placering i Taastrup
Lad boligjagten lande trygt og godt i rammerne af Hallandsparken, hvor populære rækkehuse folder sig ud over lukkede veje mellem grønne fællesarealer. Husene er særligt populære blandt børnefamilier og unge par, der nemt ser sig hjemme i de velindrettede huse, som har hverdagen i det helt nære nabolag.
Jeres nye hus ligger perfekt i bebyggelsen – i enden af rækken, direkte ud mod et grønt fællesareal, tæt på parkeringspladsen og i første parket til én ud af to fine legepladser i området. Her præsenteres I for et klassisk gulstenshus med byggeåret 1978, og det er opført i to fulde plan, så indendørs venter ingen skråvægge, kun gode, regulære rum.
Boligen folder sig ud med 116 veludnyttede kvadratmeter, der føles som flere. En veldisponeret planløsning sørger for en fin opdeling mellem samvær og privatliv, så I kan trække jer tilbage på førstesalen, der er dedikeret til husets fire værelser og et badeværelse, der samler sig om en rummelig repos med plads til hjemmekontoret.
Stueetagen bliver dér, hvor I samles. Foruden en entré og et gæstetoilet finder I nemlig køkkenet og den store stue, som giver plads til både hverdagsstunder og familiebesøg – og når sommeren banker på døren, kan terrassedøren åbne op til udelivet på den overdækkede træterrasse, som hurtigt smelter sammen med stuen. Baghaven er hyggelig, sydvendt og nem at holde, så I kan slappe af og nyde sol i lange baner. Det samme kan I på førstesalens store terrasse, hvor I også får selskab af en herlig udsigt over området.
Når I sidder oppe på terrassen, kigger I ud til grønne områder. Hjemme i Hallandsparken ligger en daginstitution, så kan I forestille jer en meget nemmere hverdag? Det skulle da lige være, hvis man også havde skole, indkøb, butikker og Høje Taastrup St. i kort gåafstand fra hjemmet – alt sammen noget, som jeres adresse kan prale af!
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Burak Aydin
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse