Vi har nu fornøjelsen af at udbyde denne flotte villa, der byder på en ideel planløsning til familien. Samtidig tilgodeser den centrale beliggenhed i Glostrup alle behov, så læs endelig med, når vi præsenterer Sofielundsvej 52A.
Villaens 146 kvm er skræddersyet til børnefamilien. I præsenteres for et køkken-alrum, hvor I kan møblere jer med langbord, alt imens et ovenlysvindue skaber et misundelsesværdigt lysindfald. Samtalerne kan foregå over den nydelige køkkenø, mens I kokkererer, og det strømlinede køkken prydes af grebsløse fronter og integrerede hvidevarer. Der er åben forbindelse til dagligstuen, som har plads til sofaarrangement, mens en af væggene er beklædt med flot akustikpanel. Derudover er der tre regulære værelser, hvoraf et er med garderobe, mens der også er bryggers, entré og to moderne badeværelser.
På matriklen træder et flot Bernt Nielsen Hus frem, som er opført i 2017 med sans for stilrent design og lækkert materialevalg. Der er derfor ikke en finger at sætte på hverken de ydre eller indre rammer, så her kan I blot flytte lige ind og begynde hverdagen. Med til boligen hører en velfriseret have, der rummer græsplæne og et hyggeligt terrassemiljø - her kan I nyde udendørslivet i læ, da den pladsrige terrasse er delvist overdækket, og I kan møblere jer med loungemøbler samt spisekrog og grill. Der er desuden sørget for de praktiske faciliteter med indkørsel og carport. Derudover er der solceller på taget med batterier, så elforbruget er utroligt lavt.
Hvad mere kan man ønske sig af hverdagen, end den der venter her? Villaen er beliggende i et populært område i Glostrup, hvor I får gåafstand til Glostrup Shoppingscenter, der byder på en bred vifte af butikker samt caféer og restauranter. Når indkøbene skal klares, er der kun 600 meter til nærmeste supermarked, og inden for 800 meters radius er der dagsinstitution og skole - og så ligger Glostrup Station også i gåafstand, hvor S-toget kører til København på tyve min.
Book jeres fremvisning allerede nu.
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse