Imposant villa på hele 270m² i indflytningsklar stand beliggende lige ved Damhussøen
Beliggenhed:
Beliggende i det populære og super hyggelige villakvarter, der strækker sig langs Damhussøen, finder du Annexgårdsvej 10B. På trods af den rolige beliggenhed omgivet af børnevenlige villaveje og smukke gamle ejendomme, har du alligevel alt indenfor kort afstand. Først og fremmest selvfølgelig Damhussøen og -Engen der tilbyder fantastiske muligheder for gå- og løbeture og udflugter til sjove legepladser. Herudover ligger Rødovre Centrum kun få minutter væk. Endelig har du både skole og daginstitutioner i nabolaget.
Ejendommen:
Ordet imposant har sjældent været mere passende end på denne smukke store villa. Villaen har gennemgået en gennemgribende renovering og fremstår i super god stand. Indenfor de sidste 10 år er der således kommet bl.a. nyt tag, nye døre og vinduer samt nyt køkken og bad. Herudover er der hulmursisoleret med lavt varmeforbrug til følge. Der er drænet rundt om kælderen.
Indretning:
Du træder indenfor i hall-lignende entré med smukt trappeløb til 1. sal og åben forbindelse ned til underetagen. Fra entréen træder du ind i åben fordelingsgang med adgang til det meget afgørende gæstetoilet i stueplan, som sikrer, at man i dagligdagen og husets gæster ikke skal valfarte op eller ned for at komme på toilettet. Lige frem træder du ind i den herskabelige dagligstue med den mest fantastiske stemning med de klassiske detaljer, som smukke plankegulve, højt til de pudsede lofter med stuk og rosetter og endelig den dragende karnap, der bidrager med godt lysindfald. Det store køkken/alrum ligger i forbindelse med stuen og her får du et lækkert stort Invita-køkken med gulvvarme og igen masser af lys og højt til loftet. I stueplan finder du også et fint værelse, som kunne være et oplagt gæsteværelse/kontor. På 1. sal træder du op på fordelingsrepos og glemmer straks alt, du troede du vidste om 1. sal med skrå vægge. Fordi huset har så stort et grundplan er du på denne 1. sal ikke generet af skrå vægge. Der er masser af fornemmelse af luft. Du får på 1. sal tre store lyse værelser og et kæmpe badeværelse. Kælderen eller rettere underetagen er et kapitel helt for sig. Her er der virkelig brugt blod, sved og penge. Der er gulvvarme i en del af kælderen, der er drænet rundt om og der er masser af lys. Der er således virkelig tale om beboelige kvm af højeste kvalitet. Du får tre virkelig gode store og lyse rum plus et stort badeværelse.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Jesper Glerup
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse