Familievenlig 70’er-villa i ét plan
Fine huse og hyggelige villaveje ligger på stribe i dette charmerende kvarter, hvor vi nu udbyder en klassisk skønhed til salg. 70’er-villaen placerer sig centralt i byen, men den er omgivet af ro på sin koteletgrund, hvor den ligger tilbagetrukket og paradisisk med sin grønne baghave omringet af bregner og blomsterbuske lige under sydens solstråler. Velkommen til Vestervang.
Leder I efter en charmerende bolig med fælleslivet i højsædet, bør I kaste et blik på denne villa. Her vandrer samtalerne let gennem den gode planløsning, for boligen folder alle sine kvadratmeter ud i ét plan, mens et stort fællesrum med rigelig plads til både middage, afslapning og leg hurtigt bliver de gode stunders knudepunkt. Fællesrummene tæller derudover et køkken med spisekrog, et bryggers, en entré samt to badeværelser med hhv. bruseniche og badekar, mens de private heller udgøres af tre regulære værelser. Der hersker en gennemgående god rumfornemmelse i huset, og sollyset strømmer ind gennem de brede vinduer, mens en brændeovn i stuen sætter den helt rigtige knitrende stemning.
Det gode liv fortsætter udendørs, hvor en solrig, sydvendt baghave med to terrasser blot venter på at blive taget i brug. Forældrene kan drikke kølende varer i liggestolene, mens de yngste boltrer sig på plænen, og der er plads til både grill og boldspil på grunden, som desuden er dejligt afskærmet af veletableret beplantning og kommer med et praktisk udhus til opbevaring.
Huset befinder sig centralt i byen, og der er ikke langt til hverken skole eller pasningstilbud fra matriklen, mens Hovedgaden med supermarkeder og spisesteder kan nås i gåafstand. Både busstop og regionaltoget med forbindelse til Købehavn befinder sig cirka 500 m væk, og i bil tager det mindre end et kvarter at nå fx City2 og midten af Høje Taastrup.
Kort sagt: Her finder I et dejligt familiehjem i rolige omgivelser tæt på det hele.
Ses vi til en fremvisning?
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Serdar Demir
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse