Andelslejlighed tegnet i moderne streger centralt i Glostrup
Stringente linjer og brede vinduespartier rejser sig på hjørnet mellem Sydvestvej og Nyvej, mens matterede glas-altaner punkterer den solbrændte facade. Den moderne stil fortsætter indenfor, hvor ejendommen bl.a. er indrettet med elevator, hvilket betyder, at alle lige fra det helt unge par til seniorerne vil kunne se sig hjemme på 3. sal til højre.
Hoveddøren åbner op til 83 gode kvadratmeter uden spildplads. Entréen er indrettet med garderobeplads til jakken og skoene, og så kommer badeværelset, der helt i tråd med nutidens standarder rummer både separat brus, opbevaringsplads og plads til vaskefaciliteter.
Som hjemmets bankende hjerte præsenterer leverummet sig stort og lyst med plads til sofaarrangement og spisebord foran et pragtfuldt vinduesparti, som strækker sig fra gulv til loft. Til den anden side breder det nøddebrune køkken sig i en lækker stil, der fylder rummet med varme og karakter, mens flotte gulve pryder fra ende til anden.
Som prikken over i’et er det også fra leverummet, at I kan tilgå jeres lækre altan. Den orienterer sig mod det sydlige verdenshjørne, så både I, blomster og altanmøbler kan se frem til lune sommerdage tilbragt med udsigt til byen. To gode værelser med skabsplads afrunder boligen.
Busser og S-tog samler sig lige på den anden side af vejen ved Glostrup Station. På den måde er I hurtigt videre og kan komme så langt som til København H på færre end 20 minutter. Dét er lækkert for pendleren, den studerende og den storbysglade! I behøver dog slet ikke tage så langt for at få hverdagen til at fungere, for mens butikker, spisesteder og indkøbsmuligheder venter bare 300 meter væk i Glostrup Shoppingcenter, kan I til fods lokalisere skole, daginstitution og grønne arealer.
Mon I skal være de næste med nøglerne i hånden til denne lejlighed? Tag kontakt allerede i dag.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Mathias Garde Bruun
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse