Flot familievilla tæt på strand, S-tog og storbyliv
Hus, have og beliggenhed – alt er som skræddersyet til børnefamilien, når det handler om denne flotte etplansvilla i Brøndby Strand. Huset er moderniseret og lige til at flytte ind i; haven er hyggelig og fuld af sol; og adressen er helt i top med både stranden og S-toget i jeres nære nabolag.
I kommer til at bo i trygge rammer, for I overtager det næstsidste hus på en blind villavej – og her ankommer I til et godt førstehåndsindtryk, for allerede fra carporten får I indtryk af en ejendom, der er pæn og velholdt. Villaen er opført i 1998, men takket være diverse istandsættelser er den på alle måder fulgt med tiden, så nyd synet af alt fra en pudset facade udenpå til en lys og stilren bolig indendørs.
Pladsen er godt fordelt, og turen går gennem et hjem med nogle dejlige, indbydende rum; overalt bliver I mødt af en rar og venlig atmosfære. I bydes velkommen i enten entré eller bryggers, og herfra skal I se nærmere på bl.a. fire værelser med indbyggede skabe, et flot badeværelse og et lige så flot ekstra toilet.
I hjertet af det hele ligger det store, åbne leverum, som giver familiens sit naturlige samlingspunkt; her er fokus på samværet, og det moderne familieliv får perfekte betingelser med den åbne planløsning, som betyder, at I kan forberede aftensmad med fri udsigt til små børn, der leger, eller større børn, der laver lektier. Samtalen kan flyde frit mellem madlavning, spisebord og sofa. I får desuden et lækkert, veludstyret køkken, og et stort ovenlysvindue sætter prikken over i’et!
Hele to dobbeltdøre skaber en flydende overgang til udelivet, når sommeren kommer, så opholdsrummet vil hurtigt smelte sammen med den skønne træterrasse i haven. I får et herligt uderum med sol dagen lang, og dertil kommer et stort udhus.
Og beliggenheden? Den er attraktiv. Der er kort gåafstand til smuk natur ved Strandparken, men også til skole, indkøb og S-toget, som tager pendleren direkte til Kbh H på kun 19 minutter.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Serdar Demir
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse