Hyggeligt, velholdt og velindrettet: Skønt rækkehus med stor have
I et grønt og roligt hjørne af Ballerup møder I dette stemningsfulde og velholdte rækkehus fra 1958, som fint tåler sammenligning med fritliggende huse. Først og fremmest er her reelt tale om et delt dobbelthus, så I kun har direkte nabo til en enkelt side. Derudover får I hele 122 boligkvadratmeter, mens grunden på 710 m2 svarer fuldt ud til en flot villahave.
Et klassisk udtryk med røde murstensfacader og et lavt sadeltag udgør boligens ydre træk, og indenfor møder I en bolig, som er velholdt og diskret opdateret i en stil, der passer rigtig godt til rækkehusets varme og indbydende stemning. Et par ovenlysvinduer bidrager til et godt lysindfald, og ét af de tre værelser har ligesom opholdsafdelingen loft til kip.
Mest bemærkelsesværdigt er de stemningsfulde detaljer i naturmaterialer som listelofter i træ, originale døre foruden indbygningsskabe og parketgulve. Også køkkenet har fronter i træ, og det indgår i et åbent rumforløb med stuen, så både lysindfald og pladsfornemmelse udnyttes til perfektion. Ved opholdsafdelingen ligger et lille gæstetoilet, mens det egentlige badeværelse er placeret sammen med værelserne i en separat afdeling. Badeværelset er udstyret med kvadratiske, lyse retro-klinker og et badekar, inden et lyst bryggers afrunder planløsningen.
Rækkehuset ligger godt gemt bag høj hæk og varieret beplantning, og i forhaven er der anlagt en hyggelig flisesti mellem carporten og huset. Den sydvendte baghave skruer op for charmen med velvoksne træer og blomstrende buske, og køkkenhaven ved siden af terrassen giver grobund for de selvforsynende ideer. Ud over at skabe en rekreativ buffer til omverdenen er havens bedste bidrag den grønne udsigt, som I kan nyde fra stort set alle vinduer.
I finder pasningsmuligheder lokalt i kvarteret, som også grænser op til de grønne områder ved Brændemose. Det tager desuden kun fem minutter at cykle til S-togsstationen og Ballerup Centret, så det fredelige udgangspunkt ligeledes har et praktisk perspektiv.
Kom med på en fremvisning – kontakt os.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Victor Lykke Methmann
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse