Funkisinspireret rødstensejendom fra 1937 med 288 etagemeter. Ved Fortunen & Dyrehaven
Rødstensvilla fra 1937 med 288 etagemeter.
Smuk og karakterfuld villa beliggende på en sydvendt grund med gammel, hyggelig have samt flere skønne terrasser – både i stueplan og fra den imponerende tagterrasse. Hertil garage med elektrisk port samt carport.
Boligen byder velkommen via vindfang/entré med videre adgang til en elegant hall med gæstetoilet. Det lyse køkken har god spiseplads, og herfra fortsætter hjemmet til en imponerende, lys spisestue i åben forbindelse med den fantastiske niveauforskudte opholdsstue. Stuen har pejseindsats og store vinduespartier med flot udsyn til haven. Overalt i stuerne ligger smukke, lyse sildebensparketgulve i eg, som understreger boligens klassiske charme.
I stueplan findes desuden et soveværelse/gæsteværelse samt en hyggelig havestue eller et oplagt kontor med direkte udgang til en ugeneret terrasse med læ.
Førstesalen rummer to store soveværelser, hvoraf det ene har udgang til en imponerende tagterrasse på ca. 34 m². Etagens rummelige badeværelse har bruseniche, vindue og lyse fliser.
Underetagen er højloftet og har egen indgang udefra. Her findes en stor gildesal, baderum samt tre disponible rum. Kælderen har et godt lysindfald fra vinduer over terræn og egner sig perfekt til teenageafdeling, gæsteområde eller træningsrum.
Ejendommen ligger attraktivt ved Dyrehaven og Fortunen, med kort afstand til både Lyngby Hovedgade og Jægersborg Allé med hyggelige butikker og indkøbsmuligheder. Området byder desuden på gode skoler og gymnasier.
Her får de rette købere en helt særlig hverdag, hvor naturen er i gåafstand og kan nydes morgen, middag og aften.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Peter Holm
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse