FLOT OG LYS MURSTENSVILLA PÅ LUKKET VEJ
Kom med til Søborg, hvor adressen nærmere præcist siger Septembervej 221. Her venter jer en vidunderlig, indflytningsklar bolig fra 1939. Men lad dig ikke narre! Boligen står i super flot stand og har udover en god planløsning også et rigtig skønt udemiljø. Velkommen til.
I kommer til at slå jer ned i en ejendom på 168 kvadratmeter fordelt ud på to etager. Entréen er placeret i stueetagen, hvilket desuden gør sig gældende for boligens opholdsrum, der samler familien i den travle hverdag. Stuen og køkkenalrummet er nemlig indrettet med samværet for øje, så I kan sprede jer ud og stadig tilbringe tid med hinanden; mor og far kan lave mad i køkkenet, imens ungerne kan lave lektier ved køkkenhalvøen eller ved spisebordet nærved. Hele herligheden er bundet sammen med en smuk og moderne indretning fyldt med lys og med ens gulve. Derudover får I to disponible rum, et værelse og et pænt badeværelse, imens første etage er helliget soveværelserne. Her får I både et lækkert badeværelse og tre gode værelser, som alle har store skråvinduer med kig til den blå himmel, imens det ene af værelserne har et sæt dobbeltdøre med udgang til en solrig altan.
Også udendørs kan I se frem til nogle dejlige omgivelser, som henvender sig til hele familien - uanset om I vil sidde i skyggen på den overdækkede terrasse, grille på fliseterrassen eller løbe rundt og lege på den bløde græsplæne. Haveredskaberne skal I ikke bekymre jer om, de får nemlig deres helt egen plads i skuret.
I kommer til at bo i et hyggeligt villakvarter med gåafstand til både skole og indkøb, og når de større indkøb skal klares, kan I tage et smut forbi Herlev Bymidte, der ligger 1,5 kilometer væk og har over 35 specialbutikker samt både en Føtex og en biograf. Pendleren får også de helt rette betingelser. Herfra tager det nemlig 15 minutter at køre ind til København K og på cykel tager det blot 28 minutter. Nemmere bliver det ikke!