Attraktiv familievilla på ca. 268 etagemeter i ambassadekvarteret
Familie-villa i ambassadekvarteret og gennemført renovering
I det eftertragtede ambassadekvarter mellem Hellerup og Østerbro finder du denne smukke og indflytningsklare villa på ca. 268 etagemeter fordelt over 4 plan.
Ejendommen er gennemgribende renoveret i 2019 og fremstår stilren med hvide facader, mørkegrønne vinduer og klassisk rødt tegltag. Opvarmning sker via fjernvarme.
Grunden er sydvendt, solrig og privat anlagt med en stor, hyggelig træterrasse, der skaber ideelle rammer for udeliv fra tidligt forår til sensommer. Herudover får du både overdækket terrasse med aftensol samt praktisk udhus.
Indretning:
Stueplan byder på en indbydende entré med gæstetoilet, elegante stuer med højt til loftet i åben forbindelse, moderne åbent køkken samt en lys og indbydende havestue. Hele etagen har gulvvarme, hvilket sikrer høj komfort.
Første sal rummer et stort badeværelse med både brus og badekar samt to gode værelser – heraf ét med udgang til sydvendt balkon.
På 2. sal finder du et rummeligt soveværelse med en fantastisk udsigt over Tuborg Havn og Øresund.
Underetagen er højloftet og yderst anvendelig med stort disponibelt rum og walk-in closet, badeværelse samt separat vaskerum.
Derudover medfølger et helt nyrenoveret separat anneks med eget badeværelse – perfekt til teenager, gæster eller hjemmekontor.
Området:
Beliggenheden er ganske enkelt ideel. Du bor i et roligt og trygt villakvarter omgivet af smukke ejendomme, men samtidig tæt på byens liv. Området byder på nogle af Danmarks bedste skoler, gode institutioner og et væld af fritidsaktiviteter.
Transportmulighederne er optimale med Svanemøllen Station som centralt knudepunkt samt nem adgang til motorvejsnettet. Samtidig er du tæt på vandet ved Svanemøllebugten, Strandvejen og Østerbrogades attraktive handelsliv.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Peter Holm
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse