Moderniseret murermestervilla på skøn grund i Hillerød
Glæd jer til at se denne indbydende murermestervilla, hvor en attraktiv beliggenhed i Hillerød følger med. I får fornøjelsen af en charmerende og moderne ejendom, som blandt andet er kendetegnet af en veldisponeret planløsning, eksklusive faciliteter og masser af lys. Der er mange flotte detaljer i huset, og I kan se frem til at indrette 237 brugbare etagemeter såvel som fantastiske udemiljøer i haven.
Villaen ligger højt på Tamsborgvej 33. Det bidrager til de behagelige lysindfald inden døre, men I vil også opdage, at der er et dejligt kig over kvarteret både ude og inde. Næsten alle vinduer er blevet skiftet i 2022 og 2024. Stueetagen er hovedsageligt afsat til boligens store opholdsrum, hvor køkkenet og stuen er forenet, omend let afgrænset af en halvvæg. Sollyset strømmer på tværs, mens en brændeovn beriger stemningen i aftentimerne. Ligeledes er det næsten uundgåeligt ikke at lægge mærke til det smukke snedkerkøkken fra Dahl & Wulff fra 2022.
Der er også et værelse i stueetagen, og på førstesalen finder I yderligere to værelser samt et nyere badeværelse fra 2022 med bruseniche og et snedkermøbel, der matcher køkkenet. Fra det ene værelse er der adgang til en hems. Derudover får I ekstra anvendelige kvadratmeter i kælderen, som er blevet renoveret i 2024. Her venter et anseeligt badeværelse med bruseniche, muret kar og plads til vaskefaciliteter.
Endelig vil I med garanti elske haven, hvor I får flere solrige og skyggefulde terrassemiljøer at vælge imellem.
I kvarteret trives børnefamilier til fulde, og det skyldes blandt andet det gode naboskab, de fredelige omgivelser og nærheden til alle hverdagens fornødenheder. Få skridt fra hjemmet ligger dagligvarebutikker, og I får også gåafstand til Slotssøen, Hillerød centrum og Hillerød Station. Ydermere er der flere gode skoler, pasningstilbud og fritidsaktiviteter i nærområdet.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse