Hele 250 m2 velbeliggende familievilla direkte til grønt område
Her får du 250 m2 at indrette dig på, inklusiv den gode beboelsesegnede kælder.
Når ejendommen ikke koster langt over 3 mil. kr., er det fordi du selv skal modernisere og snart skal investere i et nyt tag. Det vil ifølge energimærket, også være rentabelt at investere i luft til vandvarmepumpe. Det er projekter du kan medfinansiere i købet til den nuværende lave rente.
Så luk øjnene ... og forestil dig boligen, efter at du malet, renoveret og gjort boligen til din egen. Så kan du åbne øjnene igen, og blot nyde udsigten over det grønne område og den gode beliggenhed for enden af lukket vej.
En bolig der rummer familien, fra børnene er små til tiden som teenager. Kælderen kan fungere både som familiens aktivitetsrum og selvstændige teenageafdeling med egen indgang.
Ugeneret lukket have, og det er ikke altid at man kan bo midt i centrum, og stadig være så relativt uforstyrret af byens puls.
Tæt på skolen og i meget kort gåafstand til alle faciliteterne i byen. Sagt med andre ord, her kan familien få en nem hverdag, hvor børnene kan klare sig til og fra skole, fritidsaktiviteter og legekammerater, uden at skulle hentes og bringes.
I Skibby, kan du få en villa som denne, til samme pris som en 2 værelses lejlighed i Roskilde. Så er der god plads i økonomien, til alt det sjove i livet som at rejse eller arbejde noget mindre.
Kender du ikke Skibby ?
Det er synd, men brug eventuelt et par timer på at køre en tur, og se hvor mange faciliteter byen byder på. Her er mange indkøbsmuligheder, detailforretninger, spisesteder, biograf, bibliotek, en god skole, velfungerende institutioner og et aktivt fritids- og kulturliv. Gode HT busforbindelser og så ikke mindst den smukke natur mellem Isefjorden og Roskilde Fjord.
Den nye gratis broforbindelse lige nord for Skibby, vil gøre det smukke Hornsherred endnu mere attraktivt grundet den kortere tid på transport. Ellers er der kun ca. 15 min. til den nye S-togsstation i Vinge. Så du kan lidt endnu, stadig nå at få en prisbillig bolig i Nordsjælland.
Efter 27 år i vores rummelige familievilla på rolig vej i Skibbys blomsterkvarter, hvor vores tre børn har haft en tryg opvækst, er tiden kommet til at sende huset videre. Huset har 2 etager inkl. høj, lys kælder med egen indgang, bad og toilet, hvilket har fungeret perfekt til småbørn, teenagere og senere unge voksne, hjemmekontor og hobby. Husets nærmeste nabo er et grønt område, og det ligger roligt tilbagetrukket, men alligevel tæt på skole, institutioner og byliv.Martin & Majbritt
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Ebbe Nygaard
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse