Indflytningsklar etplansvilla med en attraktiv placering i Slagelse vestby
Velkommen til Lillevangsvej 42, hvor denne fine villa venter på at danne ramme om en ny familie. Foruden et dejligt hjem, kan I se frem til en skøn have med flere solrige terrasser.
Når I ankommer til ejendommen, vil I bemærke den rolige beliggenhed på Lillevangsvej i et veletableret boligområde. Her kan I parkere bilen tørt i carporten, inden I via flisegangen i forhaven tilgår ejendommen. Indenfor bliver I mødt af en lys og indbydende entré med plads til hverdagens overtøj. Det er ligeledes fra entréen og fordelingsgangen at I kan tilgå hjemmets tre gode og rummelige værelser, inden I træder videre ind i hjemmets hjerte, som bliver den hyggelige og rummelige stue.
I får to stuer i åben forbindelse, hvor I oplagt kan indrette jer med sofaarrangement i den ene - og god, stor spiseplads i den anden. I får flere, store vinduespartier i begge stuer som tilsikrer et skønt lysindfald og en nydelig udsigt til den blomstrende have. Fra spisestuen får I direkte udgang til den solrige terrasse, hvor I oplagt kan nyde middage under åben himmel. Spisestuen ligger desuden med direkte forbindelse til køkkenet, så familien kan være sammen på tværs af aktiviteter, når middage skal forberedes - ligesom den nære beliggenhed giver mulighed for at åbne mere op og skabe et køkken-alrum hvis dette ønskes.
Foruden de store, dejlige rum hvor familien kan være samlet, får I ligeledes et praktisk bryggers med god plads til vaskefaciliteter. I får separat indgang hertil og et disponibelt rum med god plads til opbevaring i forlængelse heraf. Inde afsluttes den gode planløsning med villaens nydelige badeværelse med bruseniche, samt et pænt gæstetoilet. Alt i alt en skøn ejendom, som skal opleves.
Ude venter den 971 m2 store grund, hvor I kan nyde den skønne oase med flotte, opvoksede træer, flere solrige terrasser og en skøn overdækket terrasse hvor lune sommeraftener kan nydes. Familiens mindste får ligeledes god plads til mange timers leg i haven.
I bosætter jer i et attraktivt område med gåafstand til indkøb, skole og daginstitutioner. I finder ligeledes Slagelses hyggelige bymidte på en kort cykeltur, ligesom pendleren tilgodeses af den lette adgang til motorvejsforbindelser og omfartsvejen.
Skal jeres boligkapitel begynde her? Så kontakt Estate i Slagelse på tlf. 5850 4200.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse