I Slagelse Østby finder I for enden af en lukket vej denne velindrettede og løbende renoverede villa i to plan, der er opført i 1966, hvor I får hele 177 kvm at brede jer på.
Med denne centrale beliggenhed, kan I på få minutter nå centrum, legepladser, Søndermarksskolen, Søndermarkshallen samt børnehave. Der er kun få minutters kørsel til motorvejsforbindelse mod København og Fyn/Jylland.
Inde finder I en moderne og lys indretning med forbedringer som flotte gulve samt et nyt køkken, begge fra 2015 der pryder indretningen. I 2021/2022 er der kommet nye vinduer samt et stort badeværelse på 1.sal med loft til kip, store vinduer samt dobbeltbruseniche - alt i alt et moderne, flot badeværelse.
Boligen indeholder entré med trappe til første sal, disponibelt rum, badeværelse med plads til vaskefaciliteter samt et flot køkken med hvide skabselementer samt kogeø. Fra køkkenet træder I ind i den første af to skønne, lyse stuer, hvor der er god plads spisebordsarrangement såvel som sofaarrangement - og med pillebrændeovn samt udgang til en flisebelagt terrasse. Dertil et stort værelse med skabe.
Førstesalen byder skønne detaljer som fritlagte hanebånd og naturlige lysindfald samt et alrum, hvorfra I får adgang til tre gode værelser, det ene med hems samt det rummelige badeværelse.
I ankommer til en flisebelagt indkørsel med carport og udhus, hvor I bagved får en dejlig ugeneret have med terrasse samt græsplæne omkranset af hæk, hvor I kan nyde sommeren i fulde drag.