Velholdt familievilla med fredelig beliggenhed i hyggelige Ejby nær Køge
Velkommen til denne charmerende og velholdte villa beliggende i hyggelige og attraktive Ejby. Boligen er opført af nuværende ejer og passet omhyggeligt på gennem alle årene. Ejendommen ligger fredeligt placeret i et lukket område med en tryg og rolig atmosfære, blot 500 meter fra skole og 100 meter til offentlig transport. En ideel beliggenhed for familien, hvor både hverdagens logistik og nærhed til naturen går op i en højere enhed.
Boligen er velindrettet og med plads til både hverdag og hyggelige stunder. Her træder du ind i en rummelig entré, som leder videre til husets hjerte – den store og lyse vinkelstue med direkte udgang til en solrig terrasse. Herfra er der udsigt til den grønne have og kirketårnet i det fjerne. Køkkenet er opdateret og indrettet som et indbydende spisekøkken med god skabsplads og direkte adgang til den skønne udestue på hele 23 m², hvorfra haven kan nydes i al slags vejr.
Boligen rummer fire værelser, hvoraf ét fungerer som gennemgangsværelse – perfekt til hjemmekontor, legeområde eller multirum. Badeværelset er udført i fliser, har gulvvarme og bruseniche, og dertil kommer et gæstetoilet og et praktisk bryggers med tørskoet adgang fra carporten via udestuen.
Ejendommen er løbende opdateret og fremstår i særdeles velholdt stand med blandt andet udskiftet tag, solceller, opdateret køkken og flere vinduer er udskiftet. Det er tydeligt, at boligen er blevet passet på gennem årene og opdateret med omtanke og kvalitet for øje.
Grunden er på 760 m² og anlagt med flere fliseterrasser, hæk, drivhus, grønne græsarealer og et hyggeligt havebassin med fisk – alt sammen rammet ind af fred og privatliv. Til ejendommen hører desuden en stor garage på 40 m² med to disponible rum samt en carport, der gør det muligt at parkere bilen og gå tørskoet ind i huset.
Ejby er en velfungerende landsby med et stærkt lokalsamfund, naturskønne omgivelser og et aktivt foreningsliv. Med sin nærhed til Køge og motorvejsnettet er Ejby et oplagt valg for dem, der ønsker at kombinere landlig idyl med nem adgang til by og arbejdspladser.
Her får du en bolig med sjæl, kvalitet og en fantastisk beliggenhed – perfekt for familien, der ønsker at flytte ind i et hjem, hvor alt er klar til at danne ramme om næste kapitel. Vi glæder os til at fremvise boligen.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse