Dette charmerende og flot opdaterede dobbelthus har en sublim beliggenhed på Nørrebro i Nykøbing Falster - dejlig privat og samtidig tæt på alle byens tilbud. Inde venter smukke, højloftede rum med godt lysindfald, og der medfølger en solrig lukket have, hvor I kan nyde udendørslivet helt ugeneret. Der er 124 m2 bolig fordelt på stueplan og førstesal, og hertil kommer en kælder på 46 m2.
Villaen er opført i 1931 i klassisk murermesterstil med rødstensfacade, tegltag og fine facadedetaljer. Et karnapvindue mod gadesiden skaber ekstra spil i facaden og inviterer masser af naturligt lys ind i boligens opholdsrum. Inden døre kan I glæde jer over glatte vægge og lofter i husets underetage og en funktionel planløsning, der sørger for god pladsudnyttelse. I stueplan er der et stort opholdsmiljø med godt gennemstrømmende lys og forbindelse til køkkenet. På førstesalen er der to soveværelser og et stort lækkert badeværelse med gulvvarme. Endelig er der i kælderen gode disponible rum med masser af anvendelsesmuligheder.
I kommer til at bo på en charmerende adresse centralt i Nykøbing Falster, hvor smukke, gamle villaer ligger side om side. Der er gåafstand til skole, daginstitution, indkøbsmuligheder og sportsfaciliteter, og det tager omtrent ti minutter at gå til specialbutikkerne og spisestederne i centrum.
Velkommen til Nørre Boulevard 37.