Stor, lys villa tæt på både by og naturskønne omgivelser
Velkommen til Stavangervej 25 – en indbydende, hvidpudset murstensvilla med hele 193 m² bolig fordelt på to etager og seks værelser. Her får du masser af plads, moderne komfort og en rolig beliggenhed tæt på naturen og Nakskovs mange tilbud.
Ejendommen ligger fredeligt nær Krukholmsskoven og Nakskov Indrefjord – og samtidig kun fem minutters kørsel fra indkøb og byens centrum. Det giver en skøn kombination af natur og nærhed til hverdagens nødvendigheder, herunder daginstitution, skole og idrætsfaciliteter.
Villaen byder på et fantastisk lysindfald, plankegulve og gode detaljer hele vejen igennem. I stueplan træder du ind i en smuk entré med åben trappeopgang til førstesalen, som straks giver en fornemmelse af luft og rummelighed. Her finder du også et flot, nyt badeværelse og et stort moderne køkken med spiseplads, som forbindes med stuen gennem franske døre. Fra stuen er der indgang til to gode værelser og udgang til en dejlig overdækket terrasse. Derudover er der et praktisk bryggers med adgang til værksted/ ekstra bryggersplads. På førstesalen venter et rummeligt repos med integreret opbevaringsplads, endnu et badeværelse og hele fire værelser – perfekt til den store familie eller dig, der har brug for hjemmekontor eller hobbyrum.
Huset er lav-Energi, hvor opvarmningen sker via varmepumpe og solceller, og om vinteren kan brændeovnen give både varme og ekstra hygge.
Udearealerne er mindst lige så tiltalende – her får du en velanlagt have med tætte bede, blomster, grøn plæne og flere terrasser og kroge, der inviterer til afslapning. En carport i indkørslen fuldender helheden og når du møder ejendommen, træder du ind i en oase af skønne indtryk. Ejendommen præsenterer sig særdeles godt.
Her får du kort sagt en villa med plads, sjæl og god beliggenhed – klar til nye ejere. Vi glæder os til at byde dig velkommen indenfor til en fremvisning!
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Johnny Nyman Rasmussen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse