Meget velholdt og godt indrettet etplansvilla på 140 kvm. Villaen er beliggende i roligt villakvarter fra 80erne - på stor grund på ca. 2.500 kvm. Beliggende for enden af lukket vej og med udsigt direkte over østvendt marker. Flisebelagt indkørsel med stor carport med udhus m.v.. Imod øst, syd og vest er der terrasse arrangementer, som er indrettet så placering er ugeneret.
Villaen er indrettet med entre med indgang til hyggelig opholdsstue. Soveværelse med adgang til eget badeværelse med bruser, kar, toilet, håndvask samt gulvvarme - fra badeværelset er der adgang til walk-in closet. Stort køkken/alrum med gulvvarme og god spiseplads, brændeovn og udgang til vestvendt terrasse.Bryggers og baggang. Fra alrummet er der adgang til 2 store børneværelser samt adgang til badeværelse med bruser, toilet, håndvask og gulvvarme. Fra soveværelset er der udgang til sydvendt atriumgård, samt fra bryggers og entre er der udgang til øst vendt morgen terrasse. Have arealet er nemt anlagt med græs og imod øst er der opført en hyggelig pavilion, hvor eftermiddagskaffen kan nydes.
Beliggende i mindre landsby samfund, med skole, indkøb, bager og busforbindelse til Maribo og Nakskov. Ca. 12 km. nord for Nakskov.
Ejendommen opvarmes med el varmepumpe kombineret med brændeovn. Ejendommen er opdateret med nyere galvaniserede tagrender, nye døre og vinduer i træ/alu, regn-og spildevand er separeret og der er egetræsgulve overalt !
Forberedt for fibernet.