Går du og drømmer om en ejendom med flot havudsigt i 3. række til vandet? Ja, så er Sætting Strandvej 22 måske noget for dig.
Her får du en ejendom med en dejlig beliggenhed, som sagt med havudsigt og i kun 3. række til vandet. Ejendommen har en fantastisk hyggelig have med en rislende bæk løbende lige igennem.
Huset indeholder i stueetagen et køkken med spiseplads og to værelser. 1. salen indeholder dejlig stor stue med flot havudsigt og udgang til en svalegang, hvorfra man kan nyde den fine udsigt over Svendborgsund med alle de dejlige sejlskibe og ikke mindst færgerne, der klukker forbi.
I kælderen er der badeværelse og fordeler rum med gulvvarme. Der er endvidere to disponibelt rum, som sælger i dag bruger som værelser.
Til ejendommen hører en dejlig hyggelig have, hvor man både har mulighed for solkroge, skyggepladser og eventuel nyttehave.
Sætting Strandvej ligger i det attraktive Kogtved-kvarter, hvor man på få minutter når såvel dagligvarerforretning, skole, idrætsfaciliteter, Svendborg Vest st., og tilmed både skønne skovområder, Svendborg Centrum og meget mere til. De romantiske aftener kan spenderes på det velrennomerede Stella Maris, mens en hyggelig gåtur til vandet naturligvis også kan anbefales.
Tag med os til Kogtved og bliv forelsket.