Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger denne charmerende og rummelige ejendom med 245 m2 bolig, og nem og billig mulighed for yderligere 83 m2 i en næsten færdigrenoveret 1. sal. Så hvis I ønsker at drive bed & breakfast, bo sammen flere generationer, drive privat institution eller "bare" er en stor familie - så er her den perfekte ejendom.
Ejendommen er delvist opført i bindingsværk og vandskuret mursten med et rigtigt fint, velholdt stråtag, og er beliggende i frie landlige omgivelser med milevid udsigt over de nærliggende marker, ikke mindst over naboens hestefold med de kønne græssende fuldblodsheste lige udenfor vinduerne.
Indretning, stueetagen: Entré med klinker, værelse, stue med nyere laminatgulv, badeværelse med både brus og kar + gulvvarme, skøn stor højloftet opholdsstue med
klinkegulv m. gulvvarme og i åben forbindelse med køkken/alrum med brændeovn, værelse, bryggers/fyrrum, kontor.
Indretning, 1 .sal: Repos, soveværelse, værelse, ældre badeværelse, der ikke er i brug samt 1 stort rum på 83 m2, der mangler den sidste færdiggørelse for
ibrugtagning til beboelse. Der er også et godt højloftet værksted med gulvvarme, et hyggeligt festhus o.m.m.
Søger I en ejendom, hvor der er værdier for alle pengene, synes vi I skal se nærmere på denne fynske idyl! - Det kan meget vel blive et vendepunkt i jeres liv...