Rummelig villa med mange muligheder og 2.399 kvm grund
På den lukkede og rolige vej Kløvertoften finder du denne skønne familievilla, der byder på masser af plads og en tryg beliggenhed tæt på grønne områder og hverdagens bekvemmeligheder.
Huset har en praktisk planløsning med rig mulighed for at indrette forældreafdeling og børneafdeling efter behov.
Fra entréen er der adgang til husets forskellige rum, og køkkenet ligger centralt op mod den store stue/spisestue – hjertet i hjemmet. Her kan forældreafdelingen placeres, med eget værelse og badeværelse i nær tilknytning til stuen, mens børneafdelingen kan indrettes via bryggerset med flere værelser og et badeværelse.
Rummene i børneafdelingen kan fleksibelt anvendes som soveværelser, hjemmekontor eller kombineres med walk-in-closet.
Boligen byder også på et praktisk og rummeligt bryggers, der giver god plads til opbevaring og hverdagens gøremål, og som har direkte udgang til garagen. Derudover har huset en kælder, som nemt kan indrettes som disponibelt rum – ideelt til hobby, opbevaring eller som ekstra aktivitetsområde.
Udenfor venter en stor grund på hele 2399 m², samt en stor grøn have, der indbyder til udendørsliv året rundt. Her kan børnene lege frit, mens de voksne nyder solen på terrassen eller samles omkring grillen på lune sommeraftener. Haven er rummelig og byder på gode muligheder – perfekt til dig, der drømmer om en køkkenhave, en personlig oase eller smukke blomsterbede.
Beliggenheden er ideel for børnefamilien – i et roligt og eftertragtet område med kort afstand til skole, institutioner og indkøb, og ikke langt fra hjemmet finder du Nørreskoven og naturen.
Kløvertoften 37 er et hjem med plads og mange muligheder – perfekt til jer, der ønsker luft omkring jer og et trygt sted at kalde hjem.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Kjeld Faaborg
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse