I den lille, skønne landsby Vester Nebel omtrent 11 kilometer fra Esbjerg ligger denne etplansvilla nu klar til overtagelse. Boligen fremstår velholdt og velindrettet med to værelser, et badeværelse, et bryggers, et køkken og en vinkelstue. Dertil kommer en nem have med et udhus og et isoleret værksted.
Kun tre kilometer fra motorvejen og to kilometer fra Esbjerg Lufthavn finder I Vester Nebel. Landsbyen byder på et fantastisk sammenhold med aktiviteter for store og små med et forsamlingshus, en sportshal samt udendørs tennisbane, volleyballbane, multibane og træningsmaskiner til fri afbenyttelse. Der er anlagt stier til gåturene, og der er desuden cykelsti til Bryndum og Tarp. Fra byen er der hertil gode busforbindelser til Esbjerg.
Ejendommen er opført i 1968 og opvarmes med fjernvarme. Indenfor venter jer en velindrettet beboelse, der udfolder sig via en god planløsning. Køkkenet fremstår pænt med lyse skabselementer og rigelig opbevaringsplads. Dertil kommer stuen, som smyger sig i en vinkel, så her får I nemt arrangeret de komfortable møbler og spisebordet.
Boligen indeholder endvidere to værelser, hvoraf det største er udstyret med en fuld skabsvæg. Planløsningen fuldendes af et badeværelse med bruseniche og et bryggers, som har egen indgang.
Haven er nemt og overskueligt anlagt med en græsplæne, der omkranses af hæk. Her får I optimale betingelser for at nyde solens stråler, da det meste af haven er orienteret mod syd og vest. På grunden ses også et overdækket areal og to udhuse, hvoraf det ene er isoleret og gør sig perfekt som et værksted.
Lyder det som noget for jer? Så kontakt os for en fremvisning eller for nærmere information allerede i dag.