Spændende og virkelig præsentabel villa centralt beliggende i den nordlige del af Hvide Sande
Huset:
Velholdt og rummelig familievilla centralt i den nordlige del af Hvide Sande. Her får du et indflytningsklart hjem på hele 177 kvm, hvor der er tænkt over både funktionalitet, lys og en tidløs indretning. Huset er opført i 1995 og er i 2015 både tilbygget og renoveret, hvilket giver en moderne og harmonisk bolig med god plads til hele familien. Ejendommen fremstår flot med klassiske brune mursten og tegltag, mens tilbygningen tilfører et moderne udtryk med mørke sten og fladt tag. Indenfor mødes man af en lys og indbydende atmosfære. Troldtekt-lofter med indbyggede spots og flotte grå klinkegulve skaber en stilren rød tråd gennem boligen. Køkkenet fremstår lyst og moderne med køkkenø og ovenlys, og ligger i åben forbindelse med alrum og stue. De store vinduespartier giver et skønt lysindfald og skaber en dejlig rummelighed i opholdsområdet – et naturligt samlingspunkt for familie og gæster. Boligen rummer et soveværelse samt fire gode værelser, hvilket giver masser af muligheder for børneværelser, kontor eller hobbyrum. Derudover byder huset på to flotte badeværelser samt et praktisk bryggers i forbindelse med entréen. Udendørs ankommer man tørskoet til boligen via en stor overdækket terrasse. Herfra er der adgang til både hobbyrum/værksted og en hyggelig træterrasse på husets bagside. Haven er lukket og privat og byder desuden på endnu en terrasse, orienteret mod syd og vest, hvor solen kan nydes det meste af dagen. Den store indkørsel giver god plads til flere biler. Kort sagt en rummelig og særdeles velholdt bolig med en attraktiv beliggenhed – et hus der absolut er et besøg værd. Eget solcelleanlæg.
Området:
Hvide Sande er en levende og charmerende by, beliggende midt mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Byen er kendt for sit maritime havnemiljø med fiskerihavn, lystbådehavn, fiskeauktion og nogle af Danmarks bedste, mest børnevenlige badestrande.
Her er alt, hvad familien behøver: skoler, daginstitutioner, idrætsfaciliteter, svømmehal, indkøb samt unikke muligheder for vandsport som surfing og vandski.
Indretning:
Man ankommer til ejendommen via den store overdækkede og lukkede terrasse/carport, hvor der er god plads til både ophold og praktiske gøremål – og hvor man kan træde tørskoet indenfor i boligen. Herfra bydes man velkommen i entréen/baggangen, som fungerer som husets praktiske fordelingsrum. Fra entréen er der til den ene side adgang til et godt værelse, mens man til den anden side finder et pænt badeværelse med videre adgang til endnu et værelse. Bevæger man sig lige frem, åbner huset sig op i det store og indbydende leverum, hvor køkken, alrum og stue er samlet i ét. Det lyse køkken ligger centralt placeret og har fin kontakt til både spiseplads og opholdsstue, hvor de store vinduespartier sikrer et dejligt lysindfald. Fra køkkenområdet er der adgang til yderligere to gode værelser samt boligens soveværelse og endnu et flot badeværelse. Fra alrummet er der direkte udgang til den skønne syd- og vestvendte terrasse, hvor udelivet kan nydes i solen. Herfra er der samtidig adgang til den lukkede have, som danner en dejlig og privat ramme om udelivet.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Jørgen Kolle
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse