Yderst charmerende & særdeles velholdt bolig med attraktiv beliggenhed i den sydlige del af Hvide Sande
Huset:
Meget charmerende og særdeles velholdt hus med lysegrønne facader og røde tagplader. Ejendommen er opført i to plan samt en yderst anvendelig kælder. Boligen emmer af stemning og autenticitet, og byder på en række originale detaljer – herunder det oprindelige køkken, indbyggede skabe og de smukke trægulve. Overalt fremstår huset velholdt med en skøn, nostalgisk atmosfære. Herudover rummer boligen hele tre næsten ens og veludførte badeværelser. Her er der mange gode rum, hvilket gør ejendommen oplagt til den pladskrævende familie eller til dem, der drømmer om en bolig nr. 2. På østsiden er der en hyggelig og nem have, hvor der findes en dejlig overdækket terrasseafdeling. Herudover en carport med redskabsrum. Huset har en fantastisk udsigt mod klitterne, og både stranden og byens centrale del nås på ca. 10 minutters gang. En spændende bolig som både er velegnet som helårsbolig såvel som fritidsbolig.
Området:
Turist- og fiskeribyen Hvide Sande er beliggende mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Byen byder på et stort udvalg af forretninger, børnepasning, skoler, svømme- og idrætshal, idrætsanlæg samt vandskibane og windsurfing. Byen er kendetegnet ved det charmerende, indbydende og maritime havnemiljø med bl.a. fiskerihavnen, lystbådehavnen, fiskeauktionen samt en af Danmarks bedste og mest børnevenlige badestrande. Læs mere på hvidesande.dk.
Indretning:
Via det lukkede indgangsparti på husets nordside træder man ind i en central fordelingsgang. Herfra er der adgang til badeværelse samt det velholdte og charmerende køkken, hvor en indbygget bænk ved køkkenbordpladen skaber en hyggelig og naturlig spiseplads. Køkkenet ligger i åben forbindelse med stueplanets to sammenhængende stuer – først spisestuen og dernæst opholdsstuen – begge vendt mod vest med et dejligt lysindfald og kig til klitterne. Fra opholdsstuen er der åben adgang tilbage til fordelingsgangen, hvorfra der også er trappe til 1. salen samt nedgang til kælderen.
1. Sal: Via trappen fra stueplanen ankommer man til et lyst repos, som giver adgang til et praktisk fordelingsrum med god plads til indretning – eksempelvis kontorplads, læsehjørne eller ekstra opbevaring. Fra fordelingsrummet er der adgang til et badeværelse samt to rummelige værelser. Begge værelser fremstår lyse og indbydende, og er indrettet med indbyggede skabe, hvilket sikrer gode opbevaringsmuligheder.
Kælder: Både husets ind- og udvendige trappenedgang fører til den tørre og særdeles anvendelige kælder. Her ankommer man til en fordelingsgang, hvor der er adgang til badeværelse samt et disponibelt rum, der kan anvendes efter behov. I modsat retning åbner kælderen sig op mod et dejligt og praktisk vaskerum med gode arbejdsforhold, og herfra er der videre adgang til yderligere to disponible rum, som ligger i forlængelse af hinanden og giver ekstra fleksibilitet i indretningen. Kælderen fremstår tør og brugbar.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Jørgen Kolle
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse