Lad familielivet, hobbylivet og udelivet blomstre i trygge rammer!
I Rårups naturskønne udkant ligger en fantastisk ejendom, hvor I kan leve det gode liv på landet, men helt tæt på hverdagen. Der er tale om en nedlagt landejendom med fri udsigt over bølgende marker og med plads til de store armbevægelser, så fold drømmene ud; hvad end de handler om hestehold, høns eller shelter i egen have.
Den kuperede grund er på 7.468 m2, som nemt kan danne ramme om et mindre dyrehold og som samtidig byder på drømmen af en have. Her er blomsterbede, højbede og køkkenhave; I kan høste æbler, blommer, kirsebær og pærer fra egne frugttræer; og rundt om på de dejlige terrasser kan I altid finde udsigt og enten sol, læ eller skygge.
Ejendommen – fra 1905 – rummer en velbevaret charme, men den er også løbende moderniseret siden år 2000; bl.a. udgravet gulvvarme, efterisoleret, stort IKEA-køkken fra 2008, og IKEA-inventar går igen på det ene af to pæne badeværelser. Dertil kommer en håndfuld værelser fordelt over de to etager, som også rummer alt fra nogle skønne opholdsrum til et veltempereret viktualierum med en gammel fin glasdør – og på førstesalen er der udgang til en nyrenoveret tagterrasse, hvor I kan nyde aftensolen til duften af roser og kaprifolier fra haven.
Mere plads findes i den store ladebygning med port, cementgulv og nyt tag fra 2024. Her er plads til heste, træpillelager og en søjlelift, hvis det er den slags hestekræfter, der trækker. Fyrrummet er desuden indrettet som værksted. I forlængelse af garagen er en ældre lade, perfekt til opbevaring. Helt særligt for ejendommen, er at alle udbygninger hænger sammen med stuehuset, således man kan gå tørskoet fra hobbyrum til hus.
Ejendommen er i dag opvarmet med træpiller som kan suppleres med luft til luft varmepumpe (som både kan køle og varme).
“Rårup er en lille landsby med et stort sammenhold”. Sådan står det passende beskrevet på landsbyens hjemmeside. Det er en engageret lokalbefolkning, der holder gang i såvel foreningslivet som skolen, der går indtil 6. klasse. Byen har spejder, dagpleje, børnehave, hal og sognegård, og man mødes over alt fra loppemarked til traktortræf og Skt. Hans-fejring. Der er fitness ved hallen, hvor der også åbner en ny ubemandet indkøbsmulighed. I dag handler man i Hornsyld eller As Vig, og når I nu er ved kysten, kan I oplagt besøge stranden. Rårup er ligeledes kun 15 minutters kørsel fra Horsens samt Juelsminde, hvor større byliv og flere muligheder venter.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Kasper Lundsgaard
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse