Vi byder nu velkommen til Lillevang 27. Her får du en fin fuldmuret villa, som er yderst velindrettet og funktionel.
I villaen får man følgende indretning:
- Rummelig entre/kombineret med bryggers med plads til vaskefaciliteter
- Køkken i åben forbindelse med hyggelig spiseplads
- Stor lys stue med gode vinduespartier
- Dejligt nordvendt soveværelse skabsplads
- To gode værelser, hvoraf det ene har direkte udgang til garagen
- Pænt badeværelse med bruseniche og god skabsplads
I entre, bryggers, badeværelse og køkken-alrum ligger der fine lyse klinker.
I resten af huset ligger der fine laminat gulve med egetræ's look.
Ydermere er der flotte hvide skabselementer i entre, bryggers og køkken, som ligeledes er ens.
I 2022 har sælger desuden energioptimeret villaen, idet vinduerne er udskiftet til 3 lags træ-alu vinduer.
Haven er pænt anlagt med blandt andet en stor sydvestvendt terrasse med udgang fra alrummet.
Lyder denne villa som noget for dig, så kontakt os gerne på 7533 1477.
Vi glæder os til at vise frem....