Indflytningsklar og veldisponeret villa med naturskøn udsigt
Velkommen til denne skønne og velholdte villa fra 2007, der ligger med en skøn udsigt til åbne marker og skov. Her får du en bolig, hvor der er styr på tingene, og hvor både inde- og udearealer fremstår yderst velpassede. Villaen er indrettet med en gennemtænkt planløsning, der passer perfekt til børnefamilien – og samtidig giver plads til ro og privatliv.
Indenfor byder villaen på en pæn entré med adgang til et praktisk bryggers, hvor hverdagen nemt kan organiseres. Fra entréen føres du videre ind i det lyse og indbydende køkken-alrum, som uden tvivl bliver husets samlingspunkt. Her er der god plads til både madlavning, fællesskab og hyggelige måltider – alt sammen med den skønne udsigt som baggrund. I åben forbindelse finder du den hyggelige, forsænkede stue, der med sit særlige niveau og store vinduespartier skaber en varm og indbydende atmosfære.
Boligen rummer tre gode børneværelser, hvoraf de to er placeret i den ene ende af huset med et nydeligt badeværelse. I den anden ende finder du en separat forældreafdeling med soveværelse og eget badeværelse – en ideel løsning, der giver både plads og privatliv.
Udenfor er der tænkt lige så meget på komfort og hygge som indenfor. Haven er anlagt med en flot beplantning og grønne områder, som er lette at holde. Her finder du flere gode terrasser, hvoraf den ene er delvist overdækket, så udelivet kan nydes uanset vejret. Terrasserne indbyder både til afslapning i solen og hyggelige grill-aftener med familie og venner.
Til ejendommen hører en god carport samt et isoleret og opvarmet skur, der giver mange anvendelsesmuligheder – oplagt til værksted, hobbyrum eller blot ekstra opbevaring. Derudover er der rigelig plads til opbevaring i loftrummet, som er indrettet hertil.
Kort sagt: En yderst velholdt villa, hvor der er styr på det hele – både praktisk og æstetisk. Her kan du flytte direkte ind og straks føle dig hjemme, samtidig med at du får en bolig, der giver noget ekstra i form af skøn naturudsigt, gode udearealer og masser af funktionelle løsninger.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Simon Nicolajsen Jørgensen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse