Etplansvilla med fantastisk udsigt over naturområde
For enden af et skønt lukket vænge i attraktive Elleparken finder I denne dejlige villa, der byder på hele 170 m2 bolig fordelt over ét plan. Her kan familien nemt indrette sig, mens I samtidig kan nyde godt af det trygge kvarter med masser af stisystemer og kort vej til skole.
I bydes indenfor i en rummelig fordelingsentré med adgang til husets ene badeværelse samt indbygget skabsplads. Boligens værelsesafdeling er placeret i den ene ende af huset, hvor I har hele fire gode værelser samt endnu et badeværelse. Værelserne er alle af god størrelse, hvor der er plads til skab og opbevaring. Det andet badeværelset er indrettet med blå klinker og badekar.
Villaens samlingspunkt er uden tvivl den store stue, der rummer plads til hele familien. Rummet har et skønt lysindfald fra de store vinduespartier, som har udgang til den sydvendte terrasse. Med gennemgang fra stuen, finder I spisestuen hvor der er frit kig ud over landskabet og gravhøjen. Her er der også en praktisk gennemgang til boligens køkken, som rummer godt med plads, evt. til et lille spiseområde eller arbejdsplads. Køkkenet har grå skabslåger med alt det udstyr, som er nødvendigt.
Fra køkkenet er der udgang til haven, hvor man finder en en fin solkrog. Her kan man nyde morgensolen og den finde udsigt over marken. Herfra kan I nå ned til boligens carport via en lille sti. Haven er skøn med både flisebelagte terrasser og græsplæne, som indbyder til leg og aktiviteter.
Området er roligt og samtidig beliggende centralt i byen. De veletablerede stisystemer giver jer let adgang rundt til byens mange faciliteter, heriblandt skole, indkøb og letbane. Fra villaen er I desuden i gåafstand til de skønne naturområder i nærheden, bl.a. de grønne områder ved Ellebækken samt de hyggelige stier rundt om Egå Engsø eller gennem Lisbjerg Skov. Området er attraktivt for alle aldre og spækket med gode familievenlige faciliteter.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Thomas Hansen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse