Børnefamiliens boligdrøm venter
Børnefamilien på udkig efter indflytningsklare rammer og det rigtigt gode udeliv skal sætte kurs mod Horsens, hvor vi lige nu har fornøjelsen af at præsentere en dejlig rummelig, praktisk og velholdt etplansvilla med en oase af en have til.
Det hele starter for enden af den lille, lukkede del af Lupinvej, hvor I kan titte ind mellem hængebøgens blade på røde mursten og hvidt træværk. I får hurtigt parkeret bilen i den brede carport, og så skal I bevæge jer om i den helt lukkede og dejligt ugenerede have.
Oasen er virkelig ejendommens højdepunkt og udfolder sig levende, fuld af sol og med gemte hyggekroge spredt ud over de mange kvadratmeter. En bred træterrasse lokker med sol fra syd, mens den overdækkede del pakkes ind af grønt, rødt og lilla på alle sider. Bag hækken og det gamle kirsebærtræ finder I en lækker køkkenhave med højbede og drivhus, og så er det bare at gå på opdagelse og se, om I mon kan finde bålstedet, skjulet bag legehuset og de andre hyggelige kroge.
Ja, I bliver virkelig glade for haven – og bare rolig; I bliver også glade for boligen. Både hoveddør og bryggersdør leder ind til hjemmets 148 kvadratmeter, der fordeler sig på ét plan helt uden spildplads. En oplagt børneafdeling byder på to regulære værelser og et badeværelse, mens I skal finde jer til rette i det store værelse med eget tilhørende bad. Husets sidste værelse giver mulighed for alt lige fra hjemmekontor og hobbyrum til et ekstra børneværelse.
Begiver I jer videre ind i det velholdte hjem, ankommer I i det flotte køkken-alrum, hvor et tidløst køkken med ovn i arbejdshøjde og grebsfrie fronter kigger ud mod spisebordet. Med den strategisk placerede skillevæg opnår I en separat opholdsstue, mens gabet for oven fortsat sikrer godt med lys i køkken-alrummet.
Hverdagen i Horsens bliver nem og bekvem, for inden for 1,1 km får I skole, daginstitution, indkøb og idrætsfaciliteter, mens bymidtens livlige gader venter otte minutter væk i bil.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Daniel Baltzer Carlsen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse