Dejligt roligt beliggende villa med fin kælder
I får ikke bare et godt, lille hus (som med sine ca. 141 m2 er ikke så lille endda) - nej, I får også en
virkelig skøn og rolig beliggenhed her på Birkevej 12. Der er tale om en gedigen gulstensvilla, som
med sine to plan giver jer en række muligheder for en fleksibel indretning, der passer til lige netop
jeres familie.
I stueplanet er her entré med trappe til kælderen, som vi vender tilbage til om lidt. Til den ene side
har I dels et soveværelse, dels det ene af boligens to børneværelser. Lige fremme er badeværelset,
herefter det andet børneværelse og resten af stueplanet udgøres af det store og lyse
køkken/alrum i åben forbindelse med stuen.
Fra rummet har I både udsigt og udgang til terrassen og haven, en have, som er lukket og derfor et
trygt sted til børn og eventuel hund. Terrassen er vestvendt og dermed får I aftensolen - ja, faktisk
er solen her fra lige over middag og helt indtil den går ned om aftenen.
Kælderen har egen indgang udefra til et praktisk vaskerum og desuden er her et regulært,
disponibelt rum og endelig garagen, som fungerer som et rigtigt godt værksted, men også vil
kunne anvendes til andre formål.
Villaen fremstår generelt i pæn stand og har blandt flere forbedringer fået udskiftet alle vinduer til
vedligeholdelsesfri plast, den har fået tilført en integreret carport og så er der netop installeret ny
vandvarmer.
Nærheden til byens centrum giver en masse fordele i dagligdagen. F.eks. er det både nemt og
hurtigt at smutte til købmanden, som blot ligger et par hundrede meter fra jeres nye hjem.
Bageren ligger endnu tættere på, så morgenbrødet i weekenden tager det ikke mere end et par
minutter at hente, og så er læge, tandlæge og selvfølgelig skole, daginstitution og mange
idrætsfaciliteter også indenfor få hundrede meter.
Det, at Himmerlandsstien går tæt forbi ejendommen, sammen med de mange grønne områder
omkring gør, at I får let til skønne naturoplevelser og I kommer nok ikke til at løbe tør for løberuter
eller forslag til aften-gåturen sådan lige foreløbigt.
Se mere om boligen: Se en flot præsentation af boligen
Se Møldrup filmen her : https://www.youtube.com/watch?v=Yd3-TyHHkTQ
..