På stille villavej i det eftertragtede kvarter "Damly" finder du denne skønne villa i 1 plan
Villaen, der er opført i 1986 / tilbygning fra 1998 - er opført røde sten og tag i moccafarvet betontegl. Hvide vinduer og døre. Villaen har et samlet boligareal på 113 m², hertil kommer en udestue på 22 m².
Via et overdækket indgangsparti kommer du ind i stor entre / fordelingsgang, hvorfra der er adgang til badeværelse, soveværelse, stort børneværelse samt køkken/alrum.
Badeværelset er med lyseblå gulvflise samt vægflise med motiv. Muret brusehjørne og lyst skabsarrangement med laminat bordplade. Der er gulvvarme og hvid sanitet. Der er adgang fra badeværelset direkte til soveværelset. Børneværelset har faste skabe og gulvtæppe.
Stort lyst køkken med hvide elementer m. kant og bordplade i lys bøg. Køkkenet er forbundet med alrum via en muret halvmur. Fin spiseplads og adgang til stor stue via skydedør. Der har tidligere været åbnet op mellem stue og køkkenafdelingen. Stuen er stor og rummer plads til både sofahjørne og spiseafdeling Fra stue er der udgang til sydøst vendt terrasse og til sydvest vendt udestue - de store vinduespartier er medvirkende til et godt lysindfald. i forlængelse af stuen finder du det andet børneværelse. Fra alrummet er der udgang til bryggers, hvor der er teglklinker på gulvet, bordplade med vask og her er fin plads til kummefryser og vaskemaskine.
Ude finder du en stor lukket have med spændende beplantning og flere hygggehjørner - blandt andet 2 gode terrasser og en stor udestue på 22 m² med muret op i en højde på 60 cm, thermotag og pvc elementer. Endvidere er her en carport i træ.
Et godt og reelt hus, der byder på mange muligheder i forbindelse med en modernisering. Du får en villa beliggende tæt på naturen, men samtidig også tæt på skole og idræt - da der i "Damly-kvarteret" er et godt og veludbygget stisystem.