Andelsboligforeningen Idrætsparken er beliggende i rolige omgivelser i Snedsted nær det grønne område ved Byparken, byens legeplads og i kort afstand til både indkøb, idrætsfaciliteter og togstationen.
Andelsboligerne er opført i 2003 som selvstændige boliger i lyse roséfarvede mursten med listetagpap. Carporten er en integreret del af bygningen idet taget er bygget med udover carporten, så her er let adgang til boligen fra bilen. Derudover er der et skur, samt hele 17 m2 skøn overdækket terrasse, hvorfra man kan nyde den skønne have.
Andelsboligens 99 m2 fremstår pænt og velholdt. Planløsningen omfatter: Pæn entre med klinkegulv og lyst skabsarrangement. Velholdt og nydeligt køkken med hvidt inventar, og plads til en god spiseplads. Dejlig lys og rummelig stue med udgang til overdækket terrasse og haven. Lyst badeværelse med bruser og skabsarrangement. Soveværelse med faste skabe, samt et bryggers/baggang med vaskemaskine og tørretumbler. Hele boligen er med gulvvarme.
Til andelsboligen medfølger også en brugsret til et haveareal omkring huset. Haven er flot velanlagt med flotte blomsterbede, men alligevel overskueligt at holde. Foran huset er der flisebelægning og granitskærver, så det kræver ikke meget "grønne fingre".
Her på Idrætsvej 18 har du altså muligheden for at flytte ind i en rummelig, nyere andelsbolig med en skøn have på super beliggenhed i en sund og veldrevet andelsboligforening.
Lad os tage et kig på det sammen!