Interesseret i at blive kontaktet med relevante boliger før alle andre?
LukDet er altid en sand fornøjelse at kunne byde velkommen på Dronningens Tværgade. Her flyder den arkitektoniske kultur i bygningens åre, mens nærmest hver enkelt lejlighed er noget for sig - og lur os om Dronningens Tværgade 44, st, th, ikke også er netop det.
På flere punkter skiller lejligheden sig ud. Stuelejligheder er ofte mørke og har indkig, men ikke denne. Takket være placeringen direkte ud mod det voluminøse, grønne parkeringsareal er det begrænset, hvor mange der tilfældigt kommer forbi dit vindue, og af selvsamme årsag har du også glimt af blå himmel og en god portion dagslys til din rådighed.
Også udformningen er særlig. Her findes entré, stue, to værelser, spisekøkken og badeværelse, som alt i alt giver masser af plads til at lade hverdagen slå sine folder - og lejligheden kan således både efterkomme ønskerne for førstegangskøberen, det unge par, den lille familie eller den erfarne køber. Ja, den er sågar delevenlig, hvis det kunne friste.
Stuemiljøet er voluminøst nok til både at bænke en flok spisende gæster og holde søndag på sofaen, mens det lille indhak vinduerne imellem skaber en spændende, diskret krog til læsehesten og strikkerierne. Samtidig fungerer begge værelser som ideelle soverum, til kontor, eller til noget helt tredje, mens spisekøkkenet præsenterer sig som et velholdt arbejdsrum til måltiderne med pæne moduler, godt med arbejdsplads og en lille morgenmadsstation. Sidst men så absolut ikke mindst kan det veldisponerede badeværelse afsløre en pæn flisebelægning og separat brus.
Med sin historie og beliggenhed kan den fredede ejendom godt være sin popularitet bekendt. Den nøje gennemtænkte ejendom står som et flagskib for dansk arkitektur midt i byen, hvor Kongens Have, Kgs. Nytorv og hele Indre By ligger i umiddelbar nærhed - og området er i konstant forandring, så der altid er nye koncepter at prøve af.
Vi glæder os til at se dig til en fremvisning!
Udskrivningsprocent (%) | 23,80 |
Kirkeskat (%) | 0,80 |
Grundskyldspromille (‰) | 34,000 |
Vuggestue 0-2 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 3.287 |
Børnehave 3-5 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 1.853 |
Daginstitution 0-2 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 3.287 |
Daginstitution 3-5 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 1.853 |
Antal folkeskoler (Antal) | 61 |
Antal normalklasser (Antal) | 1.697 |
Gennemsnitlig skolestørrelse (Antal) | 645 |
Gennemsnitlig klassekvotient (Antal) | 23,2 |
Henrik Kjær Kristensen
Estate City
Indehaver Ejendomsmægler MDEVurderingskonsulent for Totalkredit