Interesseret i at blive kontaktet med relevante boliger før alle andre?
LukFeinschmecker lejlighed i absolut topklasse i det charmerende Bakkegårdskvarter på kanten til Carlsberg Byen og med Søndermarken et stenkast væk.
Lejligheden er roligt beliggende midt på Rahbeks Allé og dejligt tilbagetrukket bag den hyggelige, grønne forhave, der får lejligheden til at føles som en grøn oase midt i byen.
Bakkegårdskvarteret er et unikt og meget charmerende kvarter bestående af flotte klassiske ejendomme med herskabslejligheder. De fleste ejendomme har forhaver, hvilket giver en meget hyggelig stemning på vejene. Kvarteret ligger mellem Vesterbrogade, Carlsberg Byen og Pile Allé med den skønne Søndermarken og videre derfra Frederiksberg Have.
Lejligheden har et fantastisk udtryk, hvor de mange gamle detaljer, lysindfaldet, den imponerende loftshøjde, charmerende gamle altannedgang til forhaven samt generelt høje kvalitet skaber en helhed, der er meget svær at finde mage. Lejlighedens hjerte er den smukke spisestue med flotte stuklofter og udgang til trappen ned til den helt fantastisk og ugenerte forhave (fælles have). I åben forbindelse med spisestuen er køkkenet, et lyst og rummeligt køkken. Køkkenet er et eksklusivt snedkerkøkken fra Kvänum. På den anden side af spisestuen ligger 2 stuer/værelse en-suite den første med en hyggelig muret pejseindsats. Forløbet med de 4 store lyse rum en-suite giver en ekstraordinær oplevelse af lys og luft, hvilket får lejligheden til at virke endnu større, end den er. Lejligheden tilbyder desuden 2 værelser mod gårdsiden. Det ene fungerer som soveværelse, og har stort indbygget snedker skabsvæg rundt om døråbningen, samt indbyggede lave skabe under vinduespartiet. Det andet værelse ligger først for entréen, og har en halvbuet væg ud mod opgangen, hvilket giver værelset et fint udtryk. Endvidere nyere badeværelse i høj kvalitet og varme farver med bl.a. messingarmatur fra Vola. Der er bruseniche, gulvvarme og indbygget skab med vaske-/tørremaskine. I alle stuer og værelser er der meget store og smukke småsprossede vinduespartier, plankegulve og flot stukatur.
Ejendommens udtryk og stand lever op til lejlighedens kvalitet. Her er ikke gået på kompromis. Flot pudset facade, hyggelige fællesarealer, og et smukt indgangsparti og en opgang, der blot bekræfter ejendommens spektakulære og gennemførte herlighed. Lejligheden har brugsret til et godt kælderrum, og der er fælles cykelkælder.
Udskrivningsprocent (%) | 22,80 |
Kirkeskat (%) | 0,50 |
Grundskyldspromille (‰) | 24,750 |
Vuggestue 0-2 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 3.064 |
Børnehave 3-5 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 1.698 |
Daginstitution 0-2 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 3.064 |
Daginstitution 3-5 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 1.698 |
Antal folkeskoler (Antal) | 10 |
Antal normalklasser (Antal) | 312 |
Gennemsnitlig skolestørrelse (Antal) | 711 |
Gennemsnitlig klassekvotient (Antal) | 22,8 |
Kontantpris | 9.695.000 |
Ejerudgift pr. md. | 5.253 |
Udbetaling | 485.000 |
Brutto ekskl. ejerudgift | 39.696 |
Netto ekskl. ejerudgift | 35.279 |
Mads Mygind
Estate Frederiksberg C - Gammel Kongevej
Indehaver Vurderingskonsulent for Totalkredit