Interesseret i at blive kontaktet med relevante boliger før alle andre?
LukDet er ikke hver dag, vi har fornøjelsen af at åbne dørene til en indflytningsklar førstegangsbolig midt i det mest eftertragtede nabolag på hele Frederiksberg. Kvarteret er normalt forbeholdt den højeste elite, og du kommer derfor i fint selskab, når du kan kalde Carl Bernhards Vej 13, kl, 1, for dit hjem.
En dør fører ind direkte fra gadeplan og ind på de 54 veldisponerede kvadratmeter, der på trods af at være beliggende i kælderen faktisk både er lyse, tørre og utroligt indretningsvenlige - her er endda så højt til loftet, at du selv som basketballspiller vil kunne gå rundt uden problemer, og det er altså ikke altid, man kan sige det om en kælder!
Direkte gennem døren ligger stuemiljøet med køkken, der præsenterer sig som boligens kerne, hvor det hele sker. Der skal ikke meget mere end et enkelt blik til at afgøre, at vi har med en gennemrenoveret bolig at gøre, hvor der er gjort alt for at optimere pladsen. Rummet her har således både et stort køkken og plads til sofa og spisebord, og tonen er sat for et gennemgående, minimalistisk udtryk, som pibler frem af de grå gulve og det hvide, stilrene køkken, der naturligvis har alt i hårde hvidevarer.
Et sæt dobbeltdøre giver adgang til soveværelset. Også her er der styr på rummets udformning, som helt naturligt kreerer indretningsmuligheder for både skrivebordspladsen og den store dobbeltseng uden at tage fag væk fra den store garderobe.
Lejligheden rummer naturligvis også et badeværelse, der måske endda må siges at være kronen på værket. Her når eksklusiviteten nemlig et helt nyt niveau med de smukkeste fliser, der pryder både gulvet og den separate bruseniche, mens alt andet holdes hvidt-i-hvidt.
Carl Bernhards Vej ligger som den lune smørklat omkranset af Vesterbrogade, Frederiksberg Allé og Platanvej. Med byens bedste placering går du aldrig fejl, når du skal opleve de kulturelle sider, ud og spise eller shoppe, og du har kort afstand til både Metro og det absolutte hjerte af Indre By.
Velkommen!
Udskrivningsprocent (%) | 22,80 |
Kirkeskat (%) | 0,50 |
Grundskyldspromille (‰) | 24,750 |
Vuggestue 0-2 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 3.064 |
Børnehave 3-5 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 1.698 |
Daginstitution 0-2 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 3.064 |
Daginstitution 3-5 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 1.698 |
Antal folkeskoler (Antal) | 10 |
Antal normalklasser (Antal) | 312 |
Gennemsnitlig skolestørrelse (Antal) | 711 |
Gennemsnitlig klassekvotient (Antal) | 22,8 |
Mads Sjøgreen Smergel
Estate City
Indehaver Ejendomsmægler MDEVurderingskonsulent for Totalkredit