GENNEMRENOVERET FUNKISLEJLIGHED MED MED GENNEMTÆNKT PLANLØSNING, TRE VERDENSHJØRNER OG TO ALTANER
Velkommen indenfor til en sjældent veludnyttet og gennemrenoveret lejlighed på 97 m², hvor moderne funktionalitet er forenet med respekt for ejendommens oprindelige funkisarkitektur.
Lejligheden er gennemgribende istandsat og ombygget med fokus på både materialer, detaljer og den oprindelige lejligheds karakter. Planløsningen er gentænkt, vægge er flyttet, og køkkenet er integreret i den ene af de oprindelige stuer, så boligen i dag fremstår både åben, funktionel og samtidig tro modbygningens arkitektoniske udgangspunkt.
Det første, man bemærker, er lyset. Lejligheden har vinduer mod hele tre verdenshjørner – øst, syd ogvest – hvilket giver et skiftende naturligt lys gennem hele dagen i samspil med de to altaner: en storsydvendt altan med adgang fra både stue og det ene værelse samt en østvendt altan i forbindelse med køkken-alrummet, hvor morgen- og formiddagssolen kan nydes.
Køkkenet fra Handcrafted Interior er udført med et enkelt og tidløst materialevalg, hvor de karakterfulde bordplader i stål tilfører et moderne modspil til lejlighedens klassiske rammer. Her er god arbejdsplads, rigelig opbevaring og integrerede hårde hvidevarer. Den øvrige planløsning er tilsvarende gennemtænkt. Lejligheden rummer tre gode værelser, alle med separat adgang, hvilket giver mulighed for både børneværelser, hjemmekontor og gæsteværelse. Det ene værelse har desuden egen karnap og direkte udgang til den store sydvendte altan.
Badeværelset er ligeledes renoveret med gulvvarme, vaskemaskine, tørretumbler og vindue, som bådegiver dagslys og mulighed for effektiv naturlig udluftning. I forbindelse med den omfattende renovering er el- og VVS-installationer opdateret, og samtlige vinduer er udskiftet til moderne lydisolerende vinduer.
Ejendommen er en smuk og velholdt rødstensejendom i funkisstil, og den veldrevne ejerforening byderpå velplejede fællesarealer, grønne områder og gode muligheder for både børn og voksne.
Mariendalsvej ligger i et attraktivt og børnevenligt kvarter med kort afstand til daginstitutioner, skole, grønne områder og Mariendalshallen. Samtidig er der kun omkring 100 meter til Falkoner Allé med caféer, restauranter, specialbutikker og byliv.
En bolig for dem, der ønsker mere end blot en nyistandsat lejlighed – her får man en gennemarbejdet og arkitektonisk gennemtænkt bolig, hvor funktionalitet, materialer, lys og respekt for bygningens oprindelige udtryk går hånd i hånd.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Steffan Rimmer Nielsen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse