Stor, lys og indflytningsklar lejlighed i Østerbros bedste kvarter
Nu byder vi indenfor i et lyst, charmerende og hyggeligt hjem. Der er tale om en hævet stuelejlighed uden indkig på 118 m2, hvor det pladsønskede par eller familien hurtigt vil se sig rigtigt godt til rette - det her er skønne Olof Palmes Gade 1!
Det er en lysfyldt, stilfuld og klassisk lejlighed, der i al sin enkelhed udstråler nordisk minimalisme. Det moderne køkken med ø passer perfekt ind i stilen, og derudover byder boligen på en stor stue, tre værelser, hvoraf det ene har adgang til en lille altan/baggård, samt et flot flisebadeværelse med separat brus. Den rare loftshøjde, vinduerne og det generelt hvide og lyse udtryk giver jer et utroligt indbydende hjem at indrette. Det gælder også for værelserne, som selvfølgelig også kan bruges som walk-in, hjemmekontor og deslige alt efter, hvad I har brug for.
Ejendommen fra 1877 tager sig utroligt flot ud med et fint indgangsparti, hvælvede dannebrogsvinduer og en smukt ornamenteret facade med pilastre, hermer og gesims. I får altså en rigtig fin velkomst på jeres nye adresse. Og tænk sig - baggården kan I hoppe direkte ud i fra det ene værelse: Her er fuldstændigt lukket, så gården fungerer som et frirum midt i byen, hvor et bord-bænke-sæt lige i midten lokker jer ud under en blå himmel.
Jeres nye hjem er roligt beliggende på trods af, at I kan gå og cykle til simpelthen alt på ingen tid. I kan eksempelvis nærmest hoppe direkte ud i grønne Østre Anlæg, mens Søerne ligger ca. fire-fem minutters gang herfra, og Kastellet har I lige så tæt på i den anden retning. Med andre ord er der masser af grønne frirum, selvom I placerer jer midt i byen. I kan gå til langt det meste, men både cyklen og Østerport kan også let assistere jer rundt; sidstnævnte ligger lige på den anden side af vejen - med S-tog og Metro, og derudover kan I med fordel nyde godt af de smukke kvarterer, som I er omgivet af: Tag eksempelvis vejen mod Indre By gennem Nyboder, eller løb til dagens kaffeaftale gennem Østre Anlæg og Botanisk Have.
Kan overtages i 2023 så køber kan opnå skatterabat.
Velkommen hjem.