4V’er på Bryggen - med rolig placering, to altaner, kig til vandet og oplevelsesrum til begge sider
Ikke mange storbyer har så tæt kontakt til det blå vand og den grønne natur som København, og det oplever du i høj grad, hvis du bliver den nye ejer af denne 4V’er på Islands Brygge. Lejligheden ligger perfekt og roligt trukket tilbage fra Bryggens trafik og leben, men alligevel med tæt kontakt til havneløbet. På hver side af Geminis ikonisk bløde former ser du vandet såvel i køkken og stue som på et af værelserne og på den største af to altaner. I hverdagen fornemmer du bevægelserne i vandet og de forskellige stemninger afhængig af strøm, vind og lysets evigt vekslende spil i vandspejlet. Til den anden side har lejligheden en åbning i byggeriet overfor og igen god vidde mod verden. Med andre ord; Der er dybde i udsynet og store oplevelsesrum til begge sider – en af lejligheden helt store kvaliteter. En anden, særlig københavneroplevelse er lyset. Solens stråler gæster flittigt altanerne og tager også gerne turen ind gennem vinduespartierne, ikke mindst det store fra gulv til loft mod vandet. Men derudover rammer strålerne, især de rødlige først på dagen, Geminis futuristiske arkitektur og gløder over flere timer i bygningens mosaik af glas – et fascinerende syn.Lejligheden er skabt som en 4V’er med indbygget fleksibilitet. I dag er det ene værelse inddraget som en del af stuen, men med en skillevæg kan den oprindelige rumdeling retableres, og lejligheden er tilbage som en 4V’er.Bryggens Have er meget passende navnet på ejendommen, der opført i 2005. Det fælles gårdmiljø har grønne områder at opholde sig i, og der er tale om en velpasset gård. Arkitektonisk åbner Bryggens Have sig mod vandet, og beboerne har rig mulighed for at tage badekåben på og gå ned til en dukkert i havnens klare vand. Ejendommen har naturligvis elevator. For bilejere er der med en ejertilladelse gratis parkering i området, samt mulighed for eventuelt at købe en privat plads i ejendommens p-kælder.Den grønne natur, vi indledte med, er intet mindre end Amager Fælled, der åbner sig et par hundrede meter fra lejligheden. Praktisk tæt på er også et havnebus-stoppested, Bryggebroen over til Vesterbro og ikke mindst havnens store og åbne rum midt i byen.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurderingKontakt
Kim Dahlgaard
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse