Velholdt villa med helårisoleret udbygning og nem have
Velholdt villa med helårisoleret udbygning og nem have
Der er en lys og venlig atmosfære i denne etplansvilla i Tårnby, der udover de 136 m2 bolig også byder på en rummelig helårsisoleret udbygning med et væld af anvendelsesmuligheder. Pladsen udnyttes godt, og I får blandt andet et dejligt køkken-alrum, en rummelig opholdsstue samt fire gode værelser. Ude venter en nem og overskuelig have med mange hyggelige kroge, hvor udendørslivet kan nydes fuldstændig ugeneret.
Villaen fremstår i nydelig opdateret stand, og man føler sig med det samme godt tilpas. Fra entreen er der forbindelse til køkken-alrummet, som er boligens naturlige omdrejningspunkt. Der er god arbejdsplads i køkkenet, og det tilstødende alrum med brændeovn fra 2023 er et dejligt sted at vende dagens begivenheder i familiens skød.
Fra alrummet er der adgang til opholdsstuen, som ligeledes har brændeovn fra 2023. Her er der lysindfald fra syd og vest og fint kig til alt det grønne i haven. I stuen er der god plads til at indrette flere forskellige afdelinger, og glasdøren til haven gør, at inde og ude bindes naturligt sammen på de lune sommerdage.
Fra stuen er der desuden adgang til et rummeligt soveværelse, som også har udgang til haven. De tre øvrige værelser ligger på den anden side af alrummet, og i denne del af boligen finder I også et praktisk bryggers med egen indgang. Endelig indeholder boligen et badeværelse og et gæstetoilet.
Ud for bryggerset er der et udendørs overdækket gangareal, som eksempelvis kan benyttes til cykelparkering eller til brændestablen. Og på den anden side af den vestvendte terrasse finder I udbygningen, som takket været helårsisolering kan anvendes til mange forskellige formål.
Med adresse her kommer I til at bo tæt på indkøb, daginstitutioner og Skelgårdsskolen, der ligger en kilometer fra hoveddøren. Området byder på idrætsklubber, mens den nærliggende Kalvebod Fælled med åbne vidder, højt til himlen og kilometervis af stier gennem naturen er et slaraffenland for den aktive og naturglade familie.
Det tager det en god halv time at cykle til Københavns centrum, mens busser og metro også gør det let at komme til Indre by.
Lyder det alt sammen som noget for jer? Kontakt Estate og book en fremvisning.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Aleksander Korsholm
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse