Genialt indrettet rækkehus med solterrasse og nem have – på lukket vænge i én af Tårnbys mest børnevenlige bebyggelser
Der er mange gode grunde til at interessere sig for Borrelyngen 20, og det skyldes ikke kun rækkehusets gode indretning, den solrige terrasse og den nemme have, men også adressen i Tårnby, der er både praktisk og børnevenlig.
Rækkehuset holder til i en bebyggelse, hvor boligerne er samlet i små kæder langs lukkede vænger. Samtidig giver den tilbagetrukne placering nem adgang til daginstitutioner, skole, gymnasium, idrætsaktiviteter, indkøb og offentlig transport. Tæt på rækkehuset kører busser mod Københavns centrum, mens nærliggende Tårnby Station har tog til Hovedbanegården på otte minutter. Den velsmurte cykel er også en hurtig mulighed - turen til City gøres på 20-25 minutter.
Hjemme på Borrelyngen tæller nabolaget flere nye børnefamilier. Til bebyggelsen hører et fællesområde, hvor der afholdes fastelavn, sommerfest og andre arrangementer.
Siden 1960, hvor rækkehuset blev bygget, har der bare været to ejere. Gennem årene er der værnet om boligens klassiske kvaliteter, men også opdateret. For eksempel er kælderen etableret med flisegulve, ligesom der er tilføjet et gæstetoilet til rumdelingen. På første sal er badeværelset renoveret omkring 2015. Gæstetoilet og badeværelse byder begge på gulvvarme.
På energisiden er fjernvarmen på trapperne. Udrulningen er i gang med planlagt opkobling til Borrelyngen 20 i løbet af kort tid.
Rækkehuset rummer 162 etagemeter, der er udnyttet optimalt:
Første sal – med fuld loftshøjde – er indrettet med tre værelser og badeværelset. I stueplan er pladsen dedikeret til køkken-alrum og stue, der er forenet i en lys, hyggelig og rummelig opholdsafdeling. Kælderen supplerer med gæstetoilettet, vaske/fyrrum og et multirum til hobby, fester, teenageafdeling, kontor og meget mere.
Sommerlivet er præget af mange soltimer og få pligter. I den lukkede have kan græsplænen overlades til robotten, og meget mere havearbejde er der ikke. Stenterrassen er udvidet i størrelsen og tæller omkring de 40 kvadratmeter. Såvel terrasse som have har fuld sol dagen igennem, når himlen over det velindrettede rækkehus på børnevenlige Borrelyngen 20 er blå.
Kontakt Estate i dag – vi er klar med mere information og en fremvisning.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Aleksander Korsholm
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse