Interesseret i at blive kontaktet med relevante boliger før alle andre?
LukNormalt skal man ud i forstadens villaer for at få sig en have, men sådan hænger tingene ikke sammen på Korfuvej 4. Her bryder denne treværelses stuelejlighed spillereglerne, for med i købet følger private glæder i det grønne. Lejlighedens stue har udgang til en hævet og knap 20 kvadratmeter stor træterrasse, der er orienteret mod solen fra syd. Fra terrassen fører en trappe ned i haven, som alene er forbeholdt ejeren af lejligheden.
Haven er lukket og lige som terrassen badet i sydens solstråler. Her kan man gå med bare tæer og sanse græsset. Man kan høste krydderurter og grøntsager af egen avl. Eller bare meditere over blomsternes dufte - og nyde, at det hele foregår med bylivet lige om hjørnet.
Korfuvej 4 er tæt på Amagerbrogades kaffebarer, trendy take-away og spraglede butiksudvalg. Vejen er relativt rolig, og når solen skinner over byen, er det nemt at smutte ned til strandparkens klitter, bølger og beach-miljø. Adressen er central på Amager, og det giver også hurtig adgang til Amagerbro, Islands Brygge og City, der dukker op på radaren efter et lille kvarter på cykel.
Lejligheden holder til i en klassisk gulstensejendom fra 1940’erne. Inde i opgangen er der en håndfuld trin op til lejligheden, som er hævet et stykke over gadeplanet. Det giver begrænset indkig og en rar følelse af privatliv i hjemmet. Hertil er lejligheden placeret i gavlen med nabo til kun én side.
Glæderne begrænser sig ikke til terrasse og have, men handler også om moderne komfort og en god planløsning. Såvel badeværelse som køkken er moderniseret. Badeværelset byder på separat bruseniche. Det tosidede køkken har god plads at arbejde på. Det har rigeligt med skabe til potter og pander. Køkkenet er ikke mindst også udstyret med opvaskemaskine og vaskemaskine.
Entréen fordeler til badeværelse, køkken, det ene værelse og stuen. Franske vitrinedøre forbinder stuen med værelse nummer to, der kan anvendes efter behov. Værelset kan, som det gør i dag, indgå som en del af stuemiljøet. Det kan også afskærmes og fungere som et selvstændigt værelse, hvis ønsket er en delevenlig indretning.
Stuen er et dejligt opholdsrum. Glaspartierne giver lysindfald fra syd. Og så er det herfra, der trædes ud til de private glæder på terrassen og i haven.
Kontakt Estate for en fremvisning.
Udskrivningsprocent (%) | 23,80 |
Kirkeskat (%) | 0,80 |
Grundskyldspromille (‰) | 34,000 |
Vuggestue 0-2 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 3.287 |
Børnehave 3-5 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 1.853 |
Daginstitution 0-2 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 3.287 |
Daginstitution 3-5 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 1.853 |
Antal folkeskoler (Antal) | 61 |
Antal normalklasser (Antal) | 1.697 |
Gennemsnitlig skolestørrelse (Antal) | 645 |
Gennemsnitlig klassekvotient (Antal) | 23,2 |
Kontantpris | 3.998.000 |
Ejerudgift pr. md. | 2.887 |
Udbetaling | 200.000 |
Brutto ekskl. ejerudgift | 16.385 |
Netto ekskl. ejerudgift | 14.456 |
Christian Gerild
Estate Amager ApS - Amagerbrogade
Salgschef, Amagerbrogade Ejendomsmægler MDE, Vurderingskonsulent for Totalkredit