OMRÅDET:
Skøn central beliggenhed ikke langt fra det indre Vesterbro. På kun 5 - 10 min. er du inde på Hovedbanegården, men alligevel bor du i et roligt område med en god blanding af beboere. Her finder du de unge og de ældre, som alle har til fælles at kunne nyde de attraktive fornøjelser, som København har at byde på. Offentlig transport "lige til døren", 5 min. gang fra skole og daginstitutioner samt den smukke Vestre Kirkegård, der i det daglige fungerer som "folkepark". Vestre Kirkegård er ikke
kun et skønt grønt sted at kigge på, det er også et godt løbeområde, et sted at gå tur med en kop kaffe fra den lokale café samt tage en pause i den nylagte sansehave der kan skimtes fra lejligheden, nyde de to søer eller de en forestilling i det nyåbnede teater derinde.
EJENDOMMEN:
En velholdt ejendom med en velfungerende og aktiv ejerforening. Som beboer har du mulighed for at nyde en hyggelig fælleshave, adgang til hobbyrum samt fælles vaskekælder. Herudover har du brugsret til eget kælder- og loftrum, hvor der er rig mulighed for at opbevare sine ejendele. E/F Vestervænget har en informativ hjemmeside: https://vestervaenget.dk/ - et besøg værd. Foreningen står over for et renoveringsprojekt, hvor der blandt andet er lagt op til isolering af gavlene på de 2
bygninger, udskiftning af vinduer, altandøre og facaderenovering, med et stort tilskud fra Københavns Kommunes byfornyelsespulje.
INDRETNING:
Lejligheden fremstår med den oprindelige planløsning, som byder på to store rum der gør lejligheden delevenlig. Fra stuen har du den charmerende karnap og fra soveværelset har du den vestvendte altan. Køkkenet fremstår med massere af bordplads og opbevaring, samt vaskemaskine og opvaskemaskine. Badeværelset er renoveret med separat brus og her er ligeledes opbevaringsmuligheder. I fordelingsentreen er der to oprindelige skabe, som er oplagt til opbevaring af overtøjet, samt rengøringsartikler.