Interesseret i at blive kontaktet med relevante boliger før alle andre?
LukOMRÅDET: Sydhavnen er i rivende udvikling og har alt, hvad man kan ønske sig af dagligdagsfaciliteter. Du finder bl.a. et væld af lokale indkøbsmuligheder, flere buslinjer, to S-togstationer, Valbyparken med den kommende strandpark i 2021, det charmerende Kulturhus, Karens Minde, og ikke mindst det populære havnebassin på Sluseholmen og ved Belvedere-kajen. Ligeledes er du i cykelafstand til Københavns Universitet, Aalborg Universitet, Copenhagen Business School mv. Lige om hjørnet finder du populære café Rally's, der har taget sydhavnerne med storm! De serverer både morgenmad, frokost, bajer og formidabel kaffe. Der er gratis parkering uden tidsbegrænsning på Offenbachsvej. Du kommer til at bo blot 200 m fra den kommende metrostation Mozarts Plads, der er én ud af fire kommende metrostationer i Sydhavnen.
EJENDOMMEN: E/F Tjørnegården er en superbillig og veldrevet ejerforening med i alt 73 lejligheder. Som beboer har man del i et aflukket gårdmiljø, som bliver byfornyet og klimasikret - altså en totalrenovering finansieret af kommunen i 2019/2020. Hele gården er netop blevet gravet op - så processen er i gang, og du kan læse mere om, hvad der venter i løbet af foråret/sommeren via dette link: Endvidere er der fællesvaskeri med chipsystem, tørrerum og stort fælleslokale m. køkken og badeværelse inkl. fuld service, som foreningens beboere kan benytte ved leje af lokalet. Til lejligheden er der brugsret til kælderrum. Ejendommen har fået lavet tegltag i 1998 og fået renoveret altaner i 1997.
INDRETNING: Velkommen ind i lejlighedens fordelingsentre med plads til alt hverdagens overtøj. På venstre hånd har du lejlighedens fine køkken med vindue mod Offenbachsvej. Lejlighedens badeværelse tilgår du ligeledes fra gangarealet. Badeværelset er funktionelt med gulvvarme og en praktisk opdeling af toilet og bruseafdeling. Stuen er hyggelig, med originale detaljer som stuk og den klassiske vestvendte karnap, hvorfra du har et fantastisk lysindfald. Fra stuen er der adgang til en mindre altan. Lejligheden rummer ligeledes et fantastisk soveværelse ind mod det spændende, kommende gårdmiljø. Vi glæder os til at fremvise lejligheden til dig!
Udskrivningsprocent (%) | 23,80 |
Kirkeskat (%) | 0,80 |
Grundskyldspromille (‰) | 34,000 |
Vuggestue 0-2 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 3.287 |
Børnehave 3-5 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 1.853 |
Daginstitution 0-2 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 3.287 |
Daginstitution 3-5 år pr. md. Gns i 12 md. (Kr.) | 1.853 |
Antal folkeskoler (Antal) | 61 |
Antal normalklasser (Antal) | 1.697 |
Gennemsnitlig skolestørrelse (Antal) | 645 |
Gennemsnitlig klassekvotient (Antal) | 23,2 |
Maria Bøttcher Krolack
Estate Sydhavnen
Indehaver Ejendomsmægler MDEKøberRådgiver m/Tryghedsmærke