Lys og velindrettet lejlighed centralt i Valby
Helt centralt i Valby, hvor alle bydelens mange tilbud er at finde inden for korte gåafstande, udbydes nu en yderst veldisponeret og sjældent udbudt lejlighed med pæne og velholdte faciliteter samt et gennemgående lyst og tidløst udtryk. Her får I en bolig, der ikke ofte kommer på markedet, og som byder på en lang række attraktive kvaliteter – både inde i boligen og i de mange fællesområder.
En rummelig entré inviterer indenfor og giver adgang til både det lækre alrum og til et flot renoveret badeværelse fra 2018 med brus. Alrummet er indrettet med et funktionelt køkken, hvor halvøen skaber en naturlig opdeling i rummet og giver god både skabs- og bordplads. Store sydvendte vinduespartier med nyere, støjreducerende facade fra 2019 samt fransk altan lader masser af lys strømme ind og skaber en skøn, luftig atmosfære. Lejligheden rummer desuden et stort soveværelse med rigelig plads til både dobbeltseng, skabsvæg og hjemmearbejdsplads.
Ejendommen er pæn og velholdt og byder blandt andet på elevator, loftrum og en nyere klasse 3-sikkerhedsdør. I får også jeres egen vaskemaskine, men kan frit benytte det gratis fællesvaskeri, ligesom en stor, opvarmet cykelgarage står til rådighed hele vinteren. Parkering er nemt, da der er gratis privat parkering i gården. Den store, grønne fællesplæne er omkranset af gamle, smukke træer og indbyder til ophold i både sol og skygge dagen igennem. Her er der plads til leg, afslapning og hyggelige stunder med naboer.
Beliggenheden er noget helt særligt: På bare 4-5 minutters gang når I Valby Station, og lige så hurtigt står I i Søndermarken med grønne arealer, løberuter og hyggelige stier. Indkøb klares nemt med Rema1000, Netto, Meny, 365, Kvickly og Lidl inden for få hundrede meter, og shopping finder I i Spinderiet blot 6-8 minutters gang fra boligen. I nærområdet ligger desuden et væld af caféer, restauranter og specialbutikker, og med både Zoologisk Have og Frederiksberg Have tæt på er der rig mulighed for at kombinere byliv med grønne åndehuller.
Alt i alt får I her en attraktiv lejlighed, hvor kombinationen af moderne komfort, velholdte faciliteter, sjældne kvaliteter som ingen genboer og sydvendt solside samt en beliggenhed i hjertet af Valby gør boligen til noget helt særligt.
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Nicolaj Kjær Vilhelmsen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse