Fantastisk lys lejlighed med skønne kig, hjørnealtan og potentiel god 3-værelses!
Velkommen til en bolig, der forener stilrent design med hjemlig komfort på allerbedste vis. Her får parret, parret med de små børn eller den enlige en fantastisk lejlighed med exceptionelt store rum, flot lysindfald og en skøn hjørnealtan, hvor hverdagen kan nydes under åben himmel og bare nyde middagssolen blive til aftensol.
Allerede i den rummelige entré mærker man boligens generøse plads, og bevæger man sig videre ind, åbner et imponerende opholdsrum sig op. Det store, lyse alrum byder på både stue og køkken i ét – en perfekt ramme om både hverdagslivet og hyggelige middage med gæster. Køkkenet er smagfuldt og moderne med masser af skabsplads, og stuen er formet, så det er nemt at skabe flere hyggelige indretningszoner. Fra alrummet er der direkte udgang til den solrige altan, hvor livet kan nydes under åben himmel med plads til både lounge og grønne planter.
Soveværelset er stort og dejligt med flotte hjørnevinduer, der giver et smukt og naturligt lysindfald dagen igennem. Badeværelset er lækkert og praktisk indrettet med separat bruseniche og vaskesøjle – alt sammen i tidløse materialer.
Ejendommen er fra 2007 og tilbyder et roligt og velfungerende nærmiljø med grønne fællesarealer, hyggelige opholdsmuligheder og et aktivt naboliv. Lige rundt om hjørnet finder man desuden en populær legeplads, der er samlingspunkt for hele området.
Beliggenheden er helt i top i et af Valbys mest attraktive kvarterer tæt på det nye Grønttorvet med caféer, butikker og et levende byrum. I får alt dét, man drømmer om i en aktiv hverdag – skole, daginstitutioner, station, Spinderiet og Valbys charmerende handelsliv ligger i gåafstand, og pendleren har samtidig hurtig adgang til motorvejen.
Kort sagt: En gennemført og indbydende lejlighed, hvor lys, komfort og beliggenhed går op i en højere enhed – helt perfekt til jer, der ønsker et moderne hjem med plads til livet.
- Altan
- Gårdmiljø
- Legeplads
- Cykelparkering
Økonomisk overblik
Skal du også sælge?
Bestil salgsvurdering
Kontakt
Nicolaj Kjær Vilhelmsen
Om kommunen
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse